SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
|
Informationer
Bruger rating
|
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
| Fabstar | Karakter: 0/10 |
En virkelig kludetæppeplade pakket ind i hvidt. Ifølge sagnet begyndte beatlerne at glide fra hinanden, stemningen var præget af indbyrdes fnidder irriterende koner i studiet - blandt meget andet. Og en sprudlende kreativitet, som stak i alle retninger. Lige så helstøbt som Sgt Pepper fra '67 virkede, lige så splintret virkede efterfølgeren (hvis man ser bort fra EP'en Magical Mystery Tour) her, som fik tilnavnet "The White Album."
Beatles er egentlig holdt op med at skabe stilen selv. Mercybeat er dødere end død. Istedet plukker de af tidens trends fra højre og venstre. Resultatet lyder som en perlerække af parodiske sange. "Ob-La-Di, Ob-La-Da" var vist nok et forsøg på rocksteady og ska, "Helter Skelter" et forsøg på heavy rock. "Don't Pass Me By" er Ringo, der synger til honky tonk og bluegrass. På "Revolution 9" eksperimenterer de med såkaldt konkretmusik, en collage af optagede reallyde. Ikke værst, men hvad laver det på en Beatles-plade, kunne man spørge.
Som bonus optræder Eric Clapton på George Harrisons komposition "My Guitar Gently..." Angiveligt fordi Harrison opgav at få sin spade til at lyde som han ville.
Man bliver virkelig i tvivl, om alt det her er for galt eller bare genialt. Svaret er nok et sted i midten. Den lever slet ikke op til forestillingen om det helstøbte Beatles-album, alligevel er det pokkers svært ikke at holde af den her samling vildskud.
2008-07-02 15:47:40
| Niels | Opsat: 2012-05-09 09:09:31 |
|
En okay anmeldelse. Det er godt nok første gang, jeg "hører" den der om, at The Beatles på det her tidspunkt var holdt op med, at skabe stilen selv. Det synes jeg nu ikke er HELT korrekt. Som på de andre "senere" Beatles-plader, altså "Revolver" og frem efter, er det McCartney's snage, som er mest geniale. McCartney er den, som eksperimenterer mest, kan man sige, og jeg vil give dig ret i, at nogle af numrene er "andre's stil", såsom "Rocky Racoon"; men "Martha My Dear", McCartney's sang til sin ekslede hund, er en "skjult" perle, og "Ob-La..osv." får mig altid i godt humør. Lennon's sange er til dels også geniale, bl.a. "Happiness is a warm gun", et af de allerbedste "senere" Lennon-numre. Harrison falder helt igennem og når som sædvanlig ikke Lennon&McCartney's vanvittigt høje niveau, måske undtagen på ""While my guitar...". Jeg har nu aldrig brudt mig om Clapton's solo på denne sang. Det lyder rædselsfuldt! "Revolution 9" må være et af de allerdårligste "sange" som er udgivet af en "populær" rock/pop-grupp". HELT klart Yoko Ono's skyld, selvom McCartney var dén, som først fik interesse for den slags lyd-kollager. Lennon er alt for meget (efter sin død) blevet udskreget til, at være "hjernen" bag The Beatles, og hvis man ser på tiden fra '64-'66, har han nok også lavet LIDT flere gode sange end McCartney; men i dén periode fra '67-'70, hvor langt de fleste tænker "genialt" om Beatles-musikken, var det McCartney som trak i trådende, og skubbede på, for at lave enestående musik i studiet. Han ville også gerne have spillet live; men de andre 3 gad ikke mere. Uden McCartney's "indflydelse", ingen Sgt.Pepper og Abbey Road, to geniale plader. Og uden McCartney's "indflydelse" ville man have fået et temmelig tamt White Album. Jeg giver karakteren 9/10, for side 1/2 er GENIALE og jeg bliver aldrig træt af sangene; men side 3/4 er der en del "smid væk-materiale" på. Sidste sang på pladen, som Lennon har skrevet til Ringo, er en "sødsuppe-smid væk" børne godnat-sang, som lige burde tages i betragtning, når man tænker på, at Lennon og Harrison beskyldte McCartney for, at lave "sødsuppe-pop". Men som helhed var The Beatles den mest geniale pop-gruppe, som verden nogensinde vil få at se. Det synes JEG (og mange andre i hvert fald). |
|
|
|
|
Du skal være logget ind for at kommentere albums.