-=MP=-

Karakter: 7/10

Så er der dømt guitar lir for alle pengene, hele 28 numre fyrer Satriani af på denne dobbelt skive.

Efter MESTERVÆRKET ”The Extremist” Måtte det være svært at lave en opfølger, men manden forsøger dog igen.

Normalt er jeg ikke til dobbelt albums, men i dette tilfælde er det ok . Cd1 er nye numre (+lidt gamle) og Cd2 er en live skive, hvilket jo på papiret burde være rigtig godt.

CD1 starter også hvor ”The Extremist” sluttede, med fede melodier som kun Satriani kan trylle frem, og især ”Time Machine, The Mighty Turtle Head , All Alone, Crazy” og ikke mindst ”Speed Of Light” er rigtig gode skæringer, i bedste Satriani stil.
Desværre går der lidt fluesvamp i den og nogle af numrene virker lidt syrede og kedelige. Det hele kulminerer i den 16 minutter lange ”Woodstock Jam” som er mere underlig end hvis hvis Lars Løkke Rasmussen skiftede parti og meldte sig ind Enhedslisten.
Det er så skævt, at der mindst skal en flaske Jack, blandet med diverse Euforiserende stoffer, for bare at fatte det mindste.
Det er klart hans mest eksperimenterende album, men de førnævnte melodier holder.
Dog er nummer 10-11-12 og 13 fra hans EP fra 1984.

Cd2 er så en del bedre, her brillerer han sig igennem hans største hits, og det er virkelig en fornøjelse at lytte til.
Desværre er det ikke en sammenhængende koncert, da optagelserne spænder sig over 1988-1993, men alligevel er det godt mixet sammen.

Dette er ikke en af hans bedste udgivelser, men kan man lide mandens måde at spille på, så skal den stå i samlingen.