-=MP=-

Karakter: 9/10

Fate har for mig altid stået , som noget af det bedste af det bedste, inden for Hard Rock genren.
Først voksede jeg op med ”A Matter Of Attitude”, som blev voldspillet 1088542345 gange, og derefter fik de jo Mattias Eklundh, med på ”Scratch’n Sniff”, som nok er en af de fedeste skiver nogensinde, især pga. Eklundh’s utrolige fede guitarspil, blandet med Per Henriksen’s seje vokal.

Der er nu gået 16 år, og Fate prøver igen, Peter er det eneste originale medlem der er tilbage, men med på vokalen er stadig Per fra førnævnte skive, dog er efternavnet skiftet ud med Johansson i stedet for Henriksen.

Må ærlig indrømme at jeg ikke havde de store forventninger til dette album, for hvordan skulle de kunne hamle op med, hvad de ellers har lavet, men må sgu indrømme at jeg fik noget af et chok da de første strofer røg ud af højtaleren.
De åbner med den tunge, men meget medrivende nummer ”Butterfly”, og FUCK hvor er det fedt, man skal godt nok vænne sig til Per’s vokal, for han lyder noget anderledes end på ”Scratch’n Sniff”, i dag minder han mere om Jorn Lande på helium, en noget særpræget vokal, men synes at det er fedt, for det giver musikken en personlighed, så de ikke minder om 245629 andre bands.

Søren Hoff, hedder manden nu der styrer guitaren, og det gør han sgu godt, ikke noget Eklundh lir, men tunge og fede Riff, og smukke elegante soloer. Selve musikken er noget tungere i Fate anno 2006, ja noget af det er næsten Heavy Rock.
Synes virkelig at drengene har gjort det igen, numrene er meget afvekslende, her er som sagt tunge numre, blandet med de mere typiske flotte Hard Rock sange, især ”Life” er et utroligt flot nummer.

Mikael Kvist er manden på gryderne, og han har tjek på stikkerne, alt i alt er det et rigtig fedt sammenspillet band, der fyrer den af, her er virkelig snakke om dansk Hard Rock i Verdensklasse, eneste minus er faktisk at jeg savner nogle længere soloer fra Søren, men det kommer nok på deres næste skive.
Kan kun anbefale dette album, for Fate er TILBAGE…