Jettfever

Karakter: 10/10

Det mest oversete metal album…nogensinde!!!

Disse gutter havde alt hvad der skal til - en gudsbenået vokalist, en verdensklasse guitarist, en teknisk dygtig og inspirerende bassist og et album udelukkende bestående af kvalitetsmateriale - undtagen held. Chicago bandet Slauter Xstroyes kæmper sig i midtfirserne opad på den lokale scene, med masser af livekoncerter og får hurtigt en pæn fanskare i hjembyen. Desillusioneret over ikke at have fået en pladekontrakt, til trods for interesse fra en lang række selskaber, vælger de selv at udgive debutten "Winter Kill" for egne penge.

Desværre går det meste af det lille oplag tabt i en overflømmelse i en kælder og giver det unge band et hårdt slag, stort set før de rigtigt er kommet i gang. Af samme grund er den originale vinyludgave af "Winter Kill" i dag en af de absolut mest eftersøgte metal-rarities og bliver solgt for over 1000$ på nettet. Nu er den heldigvis genudgivet på Monster Records og til at få fat i for et lidt mere menneskeligt beløb.

Stilmæssigt tager bandet en klar Priest/Maiden inspiration og tilsætter en progressiv, episk kant og en helt personlig lyd. I John Stewart havde bandet en klassevokalist, der med lethed konstant varierer sin vokal mellem highpitch og kraftfuld metalvokal og han er nærværende skiven igennem og leverer en kraftpræstation af dimensioner.

"Winter Kill" åbner ballet. En episk, lettere mystisk, stemningfyldt kraftudladning og en af 80'er metallens absolutte highlights. Det er ganske enkelt et fandens godt eksekveret og genialt sammensat nummer. Musikken skifter konstant tempo og er bygget op omkring skiftende leads fra hhv. guitaren og bassen og skiftende rundgange på trommerne. Paul Kratky leverer guitarleads, riffs og solo af højeste kvalitet og Brent Sullivan på bassen er enestående. I det hele taget er rytmesektionen i det nummer enestående!

"The Stage" er et andet højdepunkt, særdeles kraftfuldt nummer og igen verdensklasse vokal. "City Of Sirtel" markerer endnu et mesterværk, der starter ud med endnu en fantastisk basgang fra Brent Sullivan, i bedste Steve Harris stil og udvikler sig til et storslået episk mesterværk - suverænt nummer. Ikke et dårligt nummer og en god balance mellem mere heavy numre, som dem allerede nævnt, og blødere, mere stemningsfyldte numre, som "No Idea", "Charlotte" og "Black Rose And Thorns".

Taget i betragtning at der er tale om en selvudgivet skive fra '85, er lyden overraskende god. Især baslyden er helt fantastisk og sender straks tankerne hen på Maidens "Killers"-plade. Dette er ganske enkelt en gudeplade fra et band der burde have været store.

Året efter indspiller bandet opfølgeren "Free The Beast", der dog først bliver udgivet i forbindelse med rereleasen af "Winter Kill" i '99. En kortvarig reunion i 2002 gav håb om at der måske var mere på vej fra bandet, men desværre virker det som om at de nu har pakket helt sammen. Et band der desværre aldrig fik den respekt og anerkendelse de fortjente.

Slauter Xstroyes: It was powerful…And it was massive!