START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Informationer
Bruger rating
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
Jettfever | Karakter: 8/10 |
Seneste album fra de amerikanske shock rock konger. Den var længe undervejs, men det var ventetiden værd!
Lizzy Borden har aldrig udgivet en dårlig skive og den tradition bliver der så absolut ikke lavet om på her. Musikken er den samme, stemmen er (heldigvis) den samme og niveauet er fuldt på højde med det efterhånden imponerende bagkatalog. Og til trods for at der faktisk er gået over syv år siden de sidst var på banen med nyt materiale, lægger ’Appointment With Death’ sig egentlig fint i forlængelse af den glimrende ’Deal With The Devil’ fra 2000.
Men på mange måder er skiven også en tilbagevenden til den klassiske Lizzy Borden stil og numre som ”Bloody Tears”, ”The Death Of Love” og ”Under Your Skin” sender umiskendeligt tankerne imod de to første Lizzy skiver. Det er svært at nævne højdepunkter her, men den fede up-tempo åbner ”Abnormal” og den storsvingende ”Tomorrow Never Comes” skal også nævnes.
Det mest imponerende ved skiven er dog det samme som altid…Lizzy Borden. Hold kæft hvor kan den mand synge. Og hvor mange andre highpitch vokalister må kæmpe mere og mere for at nå tonerne med alderen, virker det nærmere som om Lizzy er blevet stærkere. Vokalpræstationen er ganske enkelt imponerende her.
Det virker dog som om den kære Lizzy har lidt svært ved at holde sammen på et stabilt line-up og eneste originale medlem, udover Lizzy, er trommeslager Joey Scott Harges. Efter Alex Nelsons tragiske død for nogle år siden, leveres guitaren her solidt af Ira Black, der bliver bakket op af en række gæstesoloer fra prominente folk som George Lynch (Dokken), Dave Meniketti (Y&T) og Erik Rutan (ex. Morbid Angel). Men meget sigende, så er Ira Black allerede ude af bandet igen.
Men hvad gør det…så længe Lizzy Borden skriver de sange han gør, synger som han gør og får smidt så fede skiver på gaden som Appointment With Death, så kan jeg leve med det. Ufortjent at Lizzy Borden altid har måttet stå i skyggen af navne som W.A.S.P. og Alice Cooper.
2009-10-15 17:45:46
KimG | Opsat: 2009-10-17 07:57:28 |
Kan da lige tilføje, at den nye guitarist i bandet er 19-årige wunder-kid Dario Lorina - det bli'r spændende at høre, hvad han kan tilføje til lyden næste gang de går i studiet... | |
|
Du skal være logget ind for at kommentere albums.