Sleazy Dane |
Karakter: 8.5/10 |
Så har svenskerne sgu gjort det igen! Altså et svensk glam/sleaze band, der smider en fremragende skive på gaden.
"Innocent Rosie" er sleaze i stil med "Faster Pussycat", "Guns 'N' Roses" og "Skid Row". Bandet har tidligere udsendt en demo, men dette er deres 1. fuldlængde album. Albummet holder ret høj kvalitet hele vejen igennem, lige fra åbneren "Bitter Cocktail" til det sidste nummer "Left Alone".
Oscar Kaleva på vokal gør et fremragende stykke arbejde. Hans stemme er heller ikke langt fra f.eks Taime Downe, fra Faster Pussycat. Resten af bandmedlemmerne virker også dygtige på deres instrument og synes deres talent generelt virker større end hos de fleste bands i samme genre.
Jeg vil også anbefale jer at opleve bandet live. Har set dem 3 gange nu og synes sgu at de er fede. Ikke nok med at Oscar Kaleva kan synge, men han har også attituder, som en anden Mick Jagger. Fedt og meget intenst.
Bedste numre må være, "Knock Me Out", "Animal", "Bad Habit Romance" og "Wasteland".
2009-06-18 16:18:14