Muddley

Karakter: 9.5/10

Endelig er den her den nye Iron Fire cd.

Efter revenge er mine forventninger høje og jeg må sige de er 100% blevet indfriet.

Først må jeg sige at jeg kender Martin ganske godt og igennem årene har vi fået en del øl sammen, men vil forsøge at holde dette ude af denne anmeldelse.

Cden starter med det hurtige nummer Dragon Heart som er meget melodisk, velspillet og som intro lovende for albummet.
Track 2, starter tungt og de moser derudaf, men hvis jeg skal sige noget, så er dette den dårligste nummer på cd'en. Jeg har hørt cd'en igennem 50-60 gange og det er det eneste nummer der slet ikke fanger mig....så jeg iler videre.

Track 3 starter tungt og med rødder i ægte 80'er metal. Men så skiftes tempo og Martin begynder at synge og nummeret udvikler sig til at være et MEGA flot metal nummer, som er tungt som når Anvil var fedest, men med et fedt omkvæd. Foreløbigt albummets bedste.
...Og Martin synger pissefedt.
...fedt guitarspil.

Track 4 Lord Of The Labyrinth, har en indledning som får mig til at tænke på tidlig Iron Maiden og Mercyful fate, men igen skifter de tempo og lidt akustisk guitar kommer ind over nummeret.
Igen et pisseflot nummer hvor specielt Martin synger flot, men resten af bandet også spiller tight.
Fedt fedt nummer.

Nummeret Bridges Will Burn er et uptempo nummer med torden trommer og masser af guitarlir og igen fed vokal. Igen med en godt sammenskruet omkvæd, som minder mig lidt om Running Wild på en rigtig god dag.

Track 6. indledes i bedste david Coverdale stil med dyb vokal og akustisk guitar, for derefter at gå over i 80'er 'style' metal. fedt nummer som vil stå godt live. Måske cd'ens bedste track indtil nu.

Track 7. Så for helvede nu bliver de pludselig onde og der skrues op for tempoet. Steel Invaders er et nummer som stilmæssigt kunne være på Force Of Evil albummet Black Empire. Det her det fedeste riff og en godt omkvæd. Trommerne basker derudaf og det hele hænger i det hele taget godt sammen for bandet . Det fedeste nummer indtil nu.

Skål.

Track 8. Tungt nummer, som over af rytmen er herlig tung, har en god melodi.

Track 9. OK...MEGA stilskifte.
Jeg føler mig hensat til at stå 'nøgen' på en mur på en borgruin på en skotsk middelalder ruin. Her er keltiske undertoner og violiner. Spændende nummer. Sirener kan høres i baggrunden. FLOT nummer. Foreløbigt blandt top 3 blandt numrene.

Track 10. Tungt nummer, med et groovy hook. Tungt som bare fanden, men så blver de pludselig mega melodiske og det klæder musikken godt.
.
Jeg synes allerede at IronFire har leveret flottere melodier end mange af deres konkurrenter og dette er ikke albummets fedeste nummer, men alsolut et godt nummer, som er fantastisk melodisk, med et suverænt godt sammensat omkvæd.

Track 10.Gladiators Path.
ok, så har de sikkert tænkt, nu skal der sparkes RØV, og det gør de så. de knokler derudaf men uden at miste den gode melodi og røde tråd i nummret. Godt nummer.

Track 12(Bonus)
Storladen intro, som får mig til at tænke op Iron Maiden og Running Wild.

Track 13(Bonus)
Reen Accept intro. Feedt, da de slår over og bliver melodiske med det samme.
Top nummer.

Afslutning. Hvor er det forfriskende at et dansk band, kan levere et album af denne karat.

Martin synger denne gang som om af studiet er en legeplads og det passer hans kraftfulde stemme. Bandet spiller fedt sammen og guitarsoloerne flyver derudaf, godt bundet sammen af bassisten og 'torden' trommeren.

Faktisk er track 13(Bonus) tæt på at være mit favorit nummer.....Godt gået Iron Fire.