www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Visions Of Atlantis : Cast Away. Album Cover
Informationer
Band:  Visions Of Atlantis
Titel:  Cast Away
År:  2004
Genre:  Symphonic Metal
Land:  Østrig
Bruger rating
Rating: 0
Stemmer: 0
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Lemuria 
2.  Cast Away 
3.  Lost 
4.  Realm Of Fantasy 
5.  Send Me A Light 
6.  Winternight 
7.  State Of Suspence 
8.  Pharaoh's Repentance 
9.  Last Shut Of Your Eyes 
 
Medlemmer
Mario Plank:  Vocals
Mike Koren:  Bass
Miro Holly:  Synthesizers
Nicole Bogner:  Vocals
Thomas Caser:  Drums
Wemer Fiedler:  Guitars
Producer:  Peter O. Moritz
Beskrivelse
Jettfever Karakter: 5.5/10

Meget kan man sige om Nightwish's succes i slut-90’erne og frem til i dag, men en af dem er, at stort set for hvert cd bandet har solgt, er der skudt et kopiband op, der i større eller mindre grad minder om en direkte klon af de finske giganter.

Et af disse er østrigske Visions Of Atlantis, der her på deres andet album tydeligt viser at de både musikalsk og kompositorisk har et stykke igen før de opnår samme status som forbillederne. Det er pænt, det er poleret og ikke mindst hamrende kedeligt.

Ingen tvivl om at Nicole Bogner har en ganske fornuftig vokal og at det bliver mixed fint op med den mandlige vokalist Mario Plank fungerer ok. Glem i øvrigt alt om ’beauty-and-the-beast-vokal’, for hans stemme er dælme langt fra de dybe mandevokaler der tidligere prægede genren. Han minder nærmere om en poppet udgave af Tony Kakko fra Sonata Arctica.

Produktionen er stor og som sagt særdeles poleret, masteringen er foregået i de klassiske Sterling studier i New York og SPV har udgivet. Der er tydeligvis blevet satset på VoA. Det er bare alt for forudsigeligt og udgivelsen er blottet for alt der bare minder om nerve og energi, for slet ikke at tale om lidenskab og karisma. Det er uden tvivl professionelt udført, men VoA må indfinde sig med at stå i skyggen af selv andre Nightwish-kloner, f.eks. landsmændene i Edenbridge.

Numre som ”Cast Away”, ”Lost”, ”Send Me A Light” og ”Winternight” er da udmærkede, men igen, det er så pænt, poleret og ’Disney-agtigt’ (tjek bare ”Realm Of Fantasy”) at det får bands som Nightwish, Sonata Arctica og Freedom Call til at fremstå som frådende monstre.

Tilbage til skrivebordet og så med lidt mere tråd, venner – genren hedder trods alt Symphonic METAL!
2009-02-21 21:40:50

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.