www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Guns N' Roses : Chinese Democracy. Album Cover
Informationer
Band:  Guns N' Roses
Titel:  Chinese Democracy
År:  2008
Genre:  Hard Rock
Land:  USA
Bruger rating
Rating: 8.17
Stemmer: 3

8.5 Jettfever				  
				  
	
8 Olfert				  
				  
	
8 Sleazy Dane
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Chinese Democracy  4:43
2.  Shackler's Revenge  3:37
3.  Better  4:58
4.  Street Of Dreams  4:46
5.  If The World  4:54
6.  There Was A Time  6:41
7.  Catcher In The Rye  5:53
8.  Scraped  3:30
9.  Riad N' The Bedouins  4:10
10.  Sorry  6:14
11.  I.R.S.  4:28
12.  Madagascar  5:38
13.  This I Love  5:34
14.  Prostitude  6:15
 
Medlemmer
Axl Rose:  Vocals, Keyboards, Piano
Brian Mantia:  Drums, Percussion
Buckethead :  Lead-Guitars
Chris Pitman:  Keyboards, Programming, Bass, Mellotron
Dizzy Reed:  Keyboards, Piano, Synthesizer
Frank Ferrer:  Drums, Percussion
Paul Tobias:  Rhythm-Guitars
Richard Fortus:  Rhythm-Guitars
Robin Finck:  Lead-Guitars
Ron Thal:  Lead-Guitars
Tommy Stinson:  Bass
Producer:  Andy Wallace
Producer:  Bob Ezrin
Producer:  Roy Thomas Baker
Producer:  Sean Beavan
Beskrivelse
Jettfever Karakter: 7.5/10

Der kan vel siges meget om Chinese Democracy, det første reelle studiealbum fra Guns n’ Roses siden Use Your Illusions skiverne fra 1991. Albummet der blev startet helt tilbage i ’95’/’96, for derefter at blive udskudt adskillige gange, koste temmelig mange bandmedlemmer og producere og med et budget der endte med at være astronomisk. Der kan vel også siges meget om Axl’s nærmest, dekadente eller storsnuede, er vel de rigtige ord, indstilling til alting de sidste mange år.

Men jeg tror jeg vil holde fokus på det der rent faktisk tæller…nemlig resultatet.

For selvom der ikke er noget revolutionerende på Chinese Democracy, noget der kunne retfærdiggøre den vanvittige mængde tid og dollars der er kastet efter Axl’s besættelse de sidste femtem år, så er albummet faktisk ganske glimrende.

Til tider eksperimenterende, til tider tilbagelænet og til tider faktisk utroligt Guns n’ Roses-agtigt. Det sidste havde jeg egentlig ikke regnet med. Kan godt være at Axl er noget af en nar, for nu at sige det ligeud, men jeg kan ikke lade være med at elske hans vokal på dette album. Særdeles nærværende, personlig og vanvittig gennemført. Har aldrig været specielt begejstret for mandens nasale udladninger, men her der imponerer han altså – tjek bare ”Better” eller ”Street Of Dreams”.

Og det kan da godt være at Slash altid vil stå som Guns-guitarist numero uno og at de fleste ikke gider spilde et Slash-løst Guns n’ Roses mange tanker. Men ingen er vel uundværlige og syntes egentlig at Robin Finck, Bumblefoot og Buckethead, to sidste til trods for de klodsede navne, gør det mildest talt formidabelt.

Skiven er for lang og der er et par ligegyldige svipsere imellem. Men produktionen er fed og det er flere af skæringerne i den grad også. Jeg har aldrig været kæmpe fan og det har måske været en fordel. Kan godt sætte mig ind i hvorfor mange har vendt dette band (Axl) ryggen. Men taget for hvad det er, så er Chinese Democracy et ganske habilt, moderne hard rock udspil.

Sikre træffere: Chinese Democracy, Shackler’s Revenge, Better, Street Of Dreams, Catcher In The Rye og I.R.S.
2010-02-13 15:43:29

Jettfever Opsat: 2010-02-15 17:05:13
Har fået hørt den en del mere siden jeg skrev det her og må sige at jeg undervurderede Chinese Democracy. Det er faktisk noget af et værk og faktisk svinefedt.
Axl Rose synger genialt her - havde jeg aldrig regnet med at jeg skulle sige!

På listen over sikre træffere skal "This I Love" og især "There Was A Time" lige lægges til. Sidstnævnte er skivens klare højdepunkt for mig pt - tjek lige de sidste par minutter af den - ren lir!

Og karakteren er mindst 8,5

Sbassman Opsat: 2010-02-15 19:31:54
Købte den på udgivelsesdagen og havde af en eller anden grund ikke de store forventninger, da der ikke var meget Guns tilbage i bandet. Jeg vil give dig ret i, at det er en skive der vokser, jo mere man lytter til den.
Der er helt sikkert en god portion numre der holder! Jeg vælger lidt at lade være med at se på den som en Guns plade, men nærmere en soloudgivelse fra Axl – det virker bedre for mig 
Min favorit-skæring må vist være This I Love. Et fandens smukt nummer med en super lækker guitar solo. Det nummer er hele pladen værd!
Hvis den stadig sælges i Stereo Studio til 25,- så er det bare med at få lortet købt…

Sleazy Dane Opsat: 2010-02-16 14:42:12
Hvis jeg finder den til en god pris køber jeg den. Jeg kan kun blive positivt overrasket, da jeg har frygtet det værste. Man bliver jo nok slemt skuffet, hvis man forventer en skive ala Appetite For Destruction.

KimG Opsat: 2010-02-16 17:00:55
TP sælger den til 25kr - hvilket er for dyrt IMO...

Sbassman Opsat: 2010-02-16 17:15:11
Så køb du en fransk hotdog i stedet ;-)
Kan se at Stereo Studio stadig sælger den for 25,-

Sleazy Dane Opsat: 2010-02-16 17:19:31
Great, så smutter jeg nok lige forbi TP i morgen. Så må vi se om jeg synes den er pengene værd. Er skeptisk, men prøver.

Steal Opsat: 2010-02-16 17:54:44
Jeg har det som Sbassman. Jeg synes det er en god skive. Jeg leger bare det er Axl Rose Band istedet for GNR

KimG Opsat: 2010-02-16 19:53:30
Der er sgu bedre value-for-money i en fransk hotter... :)
Spøg til side, jeg købte skiven noget tid efter den udkom og kom aldrig helt igennem den - jeg kunne simpelthen ikke holde ud at høre den til ende.

Sleazy Dane Opsat: 2010-04-30 16:57:55
Er faktisk rimelig enig i de tidligere udtalelser vedr. dette album. Hvis man ikke sammenligner med det tidligere Guns, kan man sagtens nyde denne her. Har nok også fordelen af aldrig at have været den store fan af bandet.

Fatter dog ikke at det tog så lang tid at få smidt den på gaden, så kan sagtens forstå dem, der ikke mener at det har været ventetiden værd.

Sbassman Opsat: 2010-06-10 19:36:13
Jeg er godt nok begyndt at se frem til at skulle opleve Axl and the hired Guns i Aalborg på mandag. Det bliver en aften med en masse gode sange. Det er utvivlsomt en flok dygtige gutter bag instrumenterne, så helt galt kan det sgu nok ikke gå.

Guest Opsat: 2010-09-06 11:09:31
Ku da godt være man sku se at få den her købt, af de 6 sange jeg har hørt er der kun en der er dårlig

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.