START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Informationer
Bruger rating
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
sixxdog | Karakter: 8.5/10 |
At følge op på et af de allerstørste albums i Heavy Metal's historie er vel nærmest dømt til at fejle på forhånd. Men Megadeth formår alligevel at følge med tiden, og leverer her et yderst velskrevet, velproduceret og veludført stykke musik-historie. Personligt synes jeg ikke den når forgængeren, men det er mere i kraft af dén, det faktum at den nærmest er uopnåelig i sin tekniske lækkerhed.
"Countdown.." har en utrolig ren lyd, og her er det at Megadeth appellerer til de mange, ligesom også Metallica gjorde det med deres "Black Album". Men lad mig tilføje, at denne skive, selvom den fik stor succes og er deres mest solgte til dato, burde have haft den succes som Metallica fik med deres føromtalte album. Personligt er jeg ikke til disse tykke produktioner, men jeg må alligevel indrømme at det passer perfekt til dette album, der også indeholder nogle af de mest originale kompositioner Megadeth nogensinde har lavet. Den er ikke et teknisk kapløb musikerne imellem som på 'Rust In Peace', men er langt mere nedtonet og generelt mere melodisk end en noget af deres tidligere materiale.
Her på "Countdown.." har Megadeth, i nogen grad, forladt deres gedigne Thrash Metal/Speed Metal som har været deres kendetegn igennem mange år, og hvis man skal klassificere det korrekt, hører denne plade nok bare under 'Heavy-fucking-metal', 'Soft-Thrash' eller 'Modern Thrash'. Det er et hele vejen igennem riff-orienteret album, hårdt og tungt, og hvor man let kommer i et ondt, headbangende humør. Man hilser også Dave Mustaine's vokal mere velkommen end nogensinde før, og selv modstandere af hans tidligere, noget uforståelige snerren, må her bøje sig i støvet over hans formåen. Måske er det i høj grad i kraft af den fine lyd, men han er også klart blevet end bedre sanger efter han er blevet stoffri. Progressiviteten er altså erstattet af den mere gængse narrative form; vers-omkvæd-vers er nu også blevet en del af Megadeth's repetoire, og lad mig bare sige med det samme: de gør det til ug, kryds og bolle.
Dermed ikke sagt at musikerne nedtoner deres kunnen, de gør det bare anderledes end man havde forventet. Det er stadig langt det bedste line-up bandet nogensinde har haft der repræsenterer denne plade. Nick Menza er ultra skarp i hans spil og Ellefson er lang mere hørbar på denne plade, og det klæder albummet godt. Marty Friedman leverer endnu engang nogle af de bedste solo'er i genren, og han kommer egentlig vidt omkring, qua de mange forskellige kompositioner.
Alle numrene på albummet er nærmest mesterværker, der er ret ligeligt fordelt mellem up-tempo og mid-tempo. Titelnummeret er det eneste "stille" indslag herpå.
Man kan nok ikke komme udenom at det er 'Rust In Peace' der er bandets magnum opus, men objektivt set er 'Countdown To Extinction' næsten helt deroppe. Både fordi de ramte plet hvad angår lyd og kompositioner, men også fordi de som et af meget får bands, formåede at hænge på i starten af halvfemserne. Ved at ændre stil en smule, men uden at sælge ud som så mange andre gjorde.
Personlige favoritter: "Skin O' My Teeth", "Architecture Of Aggression", "Captive Honour", "High Speed Dirt" og "This Was My Life" - men helt ærlig...de er sgu alle mesterværker i min verden.
2004-06-25 08:02:21
-=MP=- | Opsat: 2004-06-27 14:00:43 |
Symphony Of Destruction, er et nummer der går over i historiebøgerne... | |
|
Scandinavia | Opsat: 2004-06-27 15:39:03 |
Uden tvivl!! NIGHTWISH spillede den til Sweden Rock og i samme øjeblik det fede riff startede begyndte regnen at øse ned i tykke stråler... | |
|
Motley | Opsat: 2004-07-01 20:15:08 |
Helt sikkert en fed plade....!!!! | |
|
sixxdog | Opsat: 2005-07-30 13:58:28 |
Uh, endelig en fyldig produktion til Megadeth. Dog uden at den bliver for poleret. Det var med dette album at de for alvor viste hvem der var det rigtige Metallica - denne her plade sparker så meget røv på "The Black Album"! Ikke en eneste dårlig sang herpå. 9/10 | |
|
Chris | Opsat: 2005-08-03 10:14:16 |
Fed skive. SOD er et af deres fedeste numre. 9/10 | |
|
Sww | Opsat: 2005-09-19 05:38:40 |
Historikere må være enige med Mustaine og crew. Et album i særklasse. Et rent mesterværk i en tid hvor bon jovi blev klippet, igen, Metallica sprang ud af skabet og bekændte kulør, Nightwish gik med ble og familien Danmark sang dubidubi dubi dub dub dub... En perle på hylderne bandt så meget crap. Dee |
|
|
Norgeeee | Opsat: 2005-10-02 13:44:23 |
sod = genial!!!!!!!! | |
|
Lonnie | Opsat: 2006-02-17 12:21:55 |
Genial plade!! Faktisk den første jeg hørte med Megadeth. Jeg elsker selvfølgelig ogs SOD, men synes dog, at den er en knivspids overvurderet. Men alle sange fra Countdown rocker min verden, og jeg ville virkelig ikk kunne sige, hvilken sang der er bedst. En sikker 10'er! | |
|
sixxdog | Opsat: 2006-04-14 10:39:02 |
Lonnie# vil du gifte dig med mig?? | |
|
Ratt | Opsat: 2006-04-17 20:52:09 |
Enig her, det er en fabelagtig, sublim fed skive, produktionen er noget tykkere end Rust in Peace men for fan det passer godt til musikken. Og ham Marty Friedman leverer den ene geniale solo efter en anden. "Psychotron" synes jeg osse er et fedt nummer. Megadeth Rule The Earth !! 10/10 |
|
|
Motley | Opsat: 2006-04-20 15:21:14 |
Har lige fået en single med NIGHTWISH, hvor de laver en cover version af SYMPHONY OF DESTRUCTION og her må jeg sige, at NIGHTWISH gør det 100000 gange bedre! Fy for satan for et klask i hovedet....nåede ikke at få den nummer plade, på den lastbil der kørte mig ned. En sang der kører konstant! SÅN SKAL DET GØRES! |
|
|
yggdrassil | Opsat: 2006-04-23 10:50:39 |
den abselout fedeste megadeth skive... Hold da kæft hvor den holder | |
|
Scandinavia | Opsat: 2006-06-27 08:15:06 |
Melodic Metal at its best...Ja, til tider naermest Thrash... En sang som "Countdown To Extinction" er jo bare Feeeed! | |
|
Motley | Opsat: 2007-03-12 17:44:32 |
Ashes in your in your mouth!!! AWAWAWAWAW en klassikere uden lige!!! Må lige høre den igen!!!!! |
|
|
Diski | Opsat: 2007-03-12 18:56:28 |
Er måske Old news men de spiller i vega d. 5. juni. Ser frem til en gang gedigen smadder. | |
|
Diski | Opsat: 2007-03-12 18:59:45 |
Har smidt begivenheden op under events | |
|
The Warrior | Opsat: 2007-03-13 14:07:32 |
"High Speed Dirt" rykker for fedt! Men i øvrigt fed skive hele vejen igennem... | |
|
ASK | Opsat: 2007-04-30 14:12:33 |
jeg havde brug for pengene så jeg solgte den?!?!?! jesus christ how could i have been so foolish?:S | |
|
sixxdog | Opsat: 2007-05-01 12:02:13 |
Har du flere svampe tilbage, ASK? :-O Sjældent jeg hører den, fordi jeg har hørt den SÅ meget gennem årene, men ligefrem at sælge en MEGADETH skive...BLASFEMI! |
|
|
sixxdog | Opsat: 2007-05-01 12:11:12 |
Det er godt nok tre stærke numre at slutte en plade af med her.. Det vidner bare om kvaliteten af dette album som helhed. Superstærkt! | |
|
Scandinavia | Opsat: 2007-05-01 12:26:21 |
Der er vist ingen tvivl om, at dette er en klassiker!! Måske ik' lige min favorit MEGADETH plade, men et stykke Metal-historie none the less! |
|
|
KimG | Opsat: 2007-07-07 12:53:46 |
Sidder lige og hører den remasterede udgave af dette album igennem, og selvom det lidt rå lyd-billede fra originalen er forsvundet, så er det på magisk vis lykkedes for Mustaine at gøre 'Symphony Of Destruction' endnu mere ond end den er på '92-udgaven... Damn, jeg glæder mig til, at jeg når frem til 'Sweating Bullets'! Det bli'r ondt... | |
|
sixxdog | Opsat: 2008-02-08 11:29:20 |
"Ashes In Your Mouth" bliver spillet i aften! :D Ja, fandeme ja! Glæder mig som var det første gang jeg skulle se mine guder :) Husker (knap så) tydeligt første gang jeg var vidne til Mustaine-madness, også i KB Hallen, i 1992, med Pantera (i deres storhedstid) på plakaten. "Where do we go from here? And should we really care The end is finally here God have mercy! Now we've rewritten history The one thing we've found out Sweet taste of vindication It turns to ashes in your mouth" \m/ \m/ |
|
|
The Warrior | Opsat: 2008-02-08 11:41:25 |
God fornøjelse :-) Btw, så er dette en monster skive. "Symphony Of Destruction" er da bare slaskeren! \m/ |
|
|
sixxdog | Opsat: 2008-02-08 12:04:53 |
Tak, min yndlings kriger.. SOD er godt nok langt fra mit fave nummer, men måske det er overeksponering (?). Når sange bliver et hit, er det ofte fordi et nummer er enkelt, let fordøjeligt og uden de store dikkedarer (åh et lækkert ord!), og det er vel også tilfældet med SOD. Selvfølgelig er det ikke tæt på at være dårligt, eller noget, men det er det eneste nummer jeg skipper på denne plade. |
|
|
-=MP=- | Opsat: 2022-01-31 08:39:17 |
Endnu en Klassiker har fået en snurretur her på matriklen, og den er ikke blevet mindre god med årene. | |
|
Du skal være logget ind for at kommentere albums.