START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Informationer
Bruger rating
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
Whitesnake | Karakter: 8/10 |
David Cassidy søgte med to albums i start 90'erne væk fra hans tidligere 70'er pop og mod en mere straight AOR formel. Dette er mandens bedste album til dato!
Jeg sidder netop og spiller guitar til sangen "Lyin' To Myself". Akkordrundgangen er ret simpel bestående af akkorder som "G", "Em", "Am", "C" og "D". Sådan forholder det sig ved en del af sangene på albummet, men der er en del små indslag fra guitaristernes side og mange flotte soli på albummet hvilket vidner om kvalitet!
Musikken er netop utrolig professionelt udført. Lineup'et taler så at sige sit eget sprog med navne som Michael Thompson (MICHAEL THOMPSON BAND, JEFF PARIS, RICK PRICE etc.), Michael Landau (ROBIN BECK, VAN STEPHENSON, MARC JORDAN, JOHN PARR etc.), Mark Spiro (JOHN WAITE, STEPHEN BISHOP etc.), C.J. Vanston (TROY NEWMAN, TOMMY SHAW etc.) m.fl. Ja listen fortsætter således med at indeholde navne på prominente kunstnere men værd at nævne er især Mark Spiro, eftersom David Cassidy lyder som et mix af Mark Spiro, John Farnham og Bryan McDonald.
Dette album holder jeg utrolig meget af. David Cassidy har en mørk og moden stemme som virkelig kommer til sin ret, når han ska' op i de høje tonelag. Lyrikken er gennemgående meningsfuld og sofistikeret. Sangen "Boulevard Of Broken Dreams" fortæller således på smuk vis hvorledes man ska' holde modet oppe, selvom ens drømme braser.
"You Won't Ever Walk Alone Down The Boulevard Of Broken Dreams"
Sangen har et mellemstykke der sender mig direkte til himlen og en flot solo fra saxofonens side. Ellers er de bedste sange "Labor Of Love", Lyin' To Myself", "Stranger In Your Heart" og duetten "All Because Of You". Men også uptempo tracks som "Hi-Heel Sneakers" og "Living Without You" er friske inputs. Der forefindes desværre også nogle enkelte fillers på cd'en.
Alt i alt bliver det til et 8-tal. Albummet har en flot produktion med markant trommelyd. Melodierne er dejlige og stilen forholdsvis soft, og de store energiudladninger udebliver ligesom. Dette er dog langt bedre end den musik som David Cassidy blev berømt på i 70'erne.
2007-05-24 08:51:40
Whitesnake | Opsat: 2007-05-24 08:55:10 |
Phil Ramone er desuden albummets tredje producer. | |
|
Scandinavia | Opsat: 2007-05-24 09:07:42 |
Nu nævner du Brian McDonald... Altså ham med "Desperate Business" skiven, oder was?? | |
|
Whitesnake | Opsat: 2007-05-24 10:31:30 |
Ja du sendte mig engang nogle numre med manden, og jeg mindes at hans stemme ligger tæt op af David Cassidy's men jeg ka' ta' fejl. Stilen er dog en anden her. Jeg fremhævede desuden sangen "Boulevard Of Broken Dreams", da den fanger albummets stemning meget godt. De bedste sange herpå må dog nok være "Labor Of Love" og "Lyin' To Myself". |
|
|
-=MP=- | Opsat: 2007-05-24 19:13:57 |
Inden du sender anmeldelsen, kan du jo tjekke om dit navn står der... | |
|
Whitesnake | Opsat: 2007-05-25 10:11:33 |
Det vil jeg prøve næste gang:-) | |
|
Scandinavia | Opsat: 2008-07-07 08:37:51 |
Fandme et i orden udspil her! Har lige fået CDen og jeg er vild med denne kommercielle form for AOR... Smukt! | |
|
The Warrior | Opsat: 2008-07-07 13:27:59 |
Uha uha...Husker med væmmelse på dengang i 70'erne, hvor David Cassidy hærgede hitlisterne sammen med The Osmonds, Bay City Rollers, vore egne The Walkers og andet i den dur. Gyseligt! Godt man havde Sweet, Slade, Quatro osv. (og i den noget mere solide ende: Who, Sabbath, Zep, Purple, Cooper) til at holde modet oppe... Nå, men jeg er godt klar over, at dette udspil sikkert ikke har så meget med 70'ernes Cassidy at gøre...Men det vender sig altså i polledrengen, når jeg hører hans navn... :-) |
|
|
RenisseD | Opsat: 2008-07-07 13:48:05 |
Ja, jeg har altså også altid forbundet David Cassidy med skrigende teenage-tøser... Men jeg kan jo ikke ha' siddende på mig, at dette skulle være god AOR og jeg slet ikke har hørt det, så betilt blev den (et brugt eksemplar, altså :-) | |
|
RenisseD | Opsat: 2008-07-07 13:51:12 |
Noterede mig jo også lige, at produceren er E.T. Thorngren, som jo også producerede mit højt-elskede "2 Die 4" album, som har en usædvanlig FED produktion!!! | |
|
The Warrior | Opsat: 2008-07-07 13:55:17 |
Hmmm...jah, joh...men jeg tror nu jeg holder mig væk :-) | |
|
Scandinavia | Opsat: 2008-07-08 08:29:42 |
Hehehe... Dette er dog ren og skær AOR, endda yderst melodisk, men kommercielt, skal det lige siges! | |
|
Scandinavia | Opsat: 2008-07-08 10:31:40 |
Hvad måtte du slippe, om jeg må spørge, Renisse?? Den plejer gerne at gå for en del gryn på nettet.... |
|
|
RenisseD | Opsat: 2008-07-12 12:10:59 |
13.74 $ alt inklusive, så det var sgu' ikke galt... Glimrende skive forøvrigt!! | |
|
Du skal være logget ind for at kommentere albums.