Danmarks vel nok fineste thrashere (er der ret mange andre?), som gjorde comeback for et par år siden, lagde tilbage i 1991 ud med dette fantastiske udspil. Energien herpå har netop DET et debut-udspil skal have, autenciteten og spilleglæden, originaliteten og friskheden, både i det tætte samspil, men også i den rå produktion.
Jacob Hansen lyder som en frisk udgave af Mille Petrozza, bare endnu federe. Desuden leverer han, sammen med Jakob Schultz en gang uovertruffen guitarlir, der sammen med de smadrende fede trommer udgør noget rigtig fedt thrash, velnok aldrig overgået herhjemme, af andre end dem selv.
Der er så meget diversitet på denne skive, og det selvom der sagtens kan høres en rød tråd gennem hele pladen. Det bliver til nogle geniale breaks i de forskellige numre, som tilgengæld hamrer derudaf så man skulle tro at det blev deres sidste indspilning. Man får fornemmelsen af, at de har ventet længe på at få lov at indspille deres ideer, og få dem til udtryk. De spiller med så overbevisende entutiasme, at jeg hovedet på blokken, godt tør sige at dette er deres hjertensbarn - en plade med numre fyldt med følelser.
Ikke siden Slayers "Reign In Blood" og Kreators "Extreme Agression" har jeg hørt noget så potent. Desværre, må man nok sige, da det jo nok var en kende for sent i 1991, hvor folk allerede var på vej over i det mere dystre og tunge musik, så som Grunge eller decideret Death. Denne plade bare skriger på et re-release og en distribution på et større selskab, nu hvor scenen så småt er begyndt at interessere sig for klassisk thrash igen.
2005-08-12 20:21:26