Jettfever

Karakter: 9.5/10

Sjældent har en titel været så passende!

Men selvom titlen generelt passer, så er det her nok et af de mere afvekslende og svingende albums, både stil- og kvalitetsmæssigt, fra Jett’s side. Til gengæld så er højdepunkterne her så himmelråbende fantastiske at de få brølere hurtigt er glemt.

Åbneren og titelnummeret er glimrende, en lige-ud-af-landevejen feel-good rocker. Og apropos landevej, så vil covernummeret ”Roadrunner” altid være en personlig favorit – det nummer storrykker. Den spidsfindige og lettere eksperimenterende ”Black Leather”, med rap, street style og hele svineriet, er tæt på at falde til jorden med et brag, men ender faktisk med at fremstå som en stærk og charmerende lille ting. ”Outlaw” er igen en fin lille rocker og skal også nævnes blandt albummets fine sider.

Men de absolutte højdepunkter er dog især den sindssygt catchy rocker ”This Means War” og den fænomenale ”Light Of Day”, som Bruce Springstein skrev specielt til Jett. Begge numre stammer fra den fremragende musikfilm Light Of Day fra ’87, der har Jett og Michael J. Fox i hovedrollerne og det var faktisk oprindeligt sidstnævnte der indspillede guitarerne til de to numre (og det er også Fox’s indspilninger der bliver brugt i filmen). Der er sgu ikke et øje tørt når de ryger på – geniale numre fra en genial film!

Derfor er det hurtigt glemt at et par af de sidste skæringer mister pusten lidt i forhold til. For trods et par svipsere, så står Good Music stadig for mig som et af Jett’s absolut bedste albums, helt oppe på siden af de tre første.

PS: Og så har jeg tilladt mig at forkorte listen af musikere og producere lidt, da den er alenlang.