www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Newman, Troy : Gypsy Moon. Album Cover
Informationer
Band:  Newman, Troy
Titel:  Gypsy Moon
År:  1991
Genre:  AOR/Westcoast/Singer-songwriter
Land:  Australia
Bruger rating
Rating: 8.5
Stemmer: 1

8.5 Whitesnake
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Love Gets Rough  5:02
2.  Raining  4:12
3.  God Only Knows  4:27
4.  Always Time  3:28
5.  I Can Feel It  5:02
6.  Whisper  4:39
7.  Gone Are The Days  4:11
8.  Drive My Car (Beatles Cover)  4:02
9.  So Deep  4:29
10.  It Takes Time  4:28
 
Medlemmer
Billy Burnette:  Vocals
Craig Fall:  Rhythm Guitar & Mandolin
Danny Kortchmar:  Rhythm & Lead Guitar
David Lindley:  Assorted Guitars
George Hawkins:  Bass Guitar & Vocals
Jeffrey C.J. Vanston:  Keyboards
Jerry Goodman:  Electric Violin
Nicolette Larson:  Vocals
Rick Vito:  Lead & Rhythm Guitar
Russ Kunkel:  Drums & Percussion
Troy Newman:  Lead Vocals, Acoustic Guitar & Gypsy Bells
Waddy Wachtel:  Rhythm & Lead Guitar
Producer:  Greg Ladanyl
Beskrivelse
Whitesnake Karakter: 8.5/10

Et kig på coveret og associationerne til Jude Cole "Start The Car" og Jimmy Ryser "S/T" er slående. Igen snakker vi om en kompetent singer-songwriter, som kan notere sig for sangskrivningscredit på samtlige numre. Ned med kalechen og derud af... Stemningen er at beskrive som en fredsfyldt søndagskøretur langs en sandet landevej i midwest USA.

Troy Newman skrev allerede sange i en tidlig alder på
Hollywood Senior High School. Han medvirkede som ung i bandet The Extremists, og senere sang han for The Boys, før han i en alder af kun 18 år signerede en kontrakt med Warner Music og ud af det samarbejde kom så albummet "Gypsy Moon".

Albummet kræver lidt tålmodighed, at man giver sangene tid til at vokse. "Love Gets Rough" er den poppede åbner, som også opnåede en placering i Billboard's top 100. Sangen har et dejligt omkvæd og lyrikken er meget følelsesladet, ligesom den også er det på andre numre.

Det der udgør albummet er bl.a. "ørehænger" omkvæd, den rene lyd (såvel guitar som trommer) og det lange lineup i form af "heavyweights" sessionmusikkere indenfor westcoast. Som underbygning til stemningen gøres der brug af forskellige strengeinstrumenter. Mandolin-linier er med til at give det et sydenlandsk præg, hvilket går flot i enklang med violinen på albummet. Disse elementer er dog ikke dominerende på nogen måde. Det er tilgengæld trommerne og guitaren, der er med til at give albummet en straight rytme fremad, et godt drive!

Troy Newman har lidt det her "boy next door look", hvilket også stemmer overens med hans forholdsvis lyse, softe vokal (ala Jimmy Ryser modsat fx Tom Kimmel eller John Kilzer). Ellers er det et behageligt, gyngende og let rockende udspil. Tænk et mix af Jude Cole, John Kilzer, Myles Hunter, Tom Kimmel, Jimmy Ryser, Jimmy Harnen, Bryan Adams etc.

8.5/10 for de mange gode melodier og godt håndvæk. Kan du ikke med soft rock, så undgå albummet! Beatles coveret (track 8) minder utrolig meget om originalen og er derfor et lidt svagt punkt, hvorimod track 6 og 7 er albummets højdepunkter - 8.5/10.

Troy Newman døde i 1997, R.I.P.
2007-05-09 08:17:36

Whitesnake Opsat: 2007-05-09 08:20:08
Den anonyme slange fortsætter:-) Her et ret så soft udspil, som de fleste måske ville tildele en katrakter under min. De kunstnere, jeg sammenlignede Troy Newman med, er nogle af dem, jeg skal have anmeldt på nationen. Nu går jeg dog eksamenstiden imøde, så det bliver nok først i sommerferien.

Whitesnake Opsat: 2007-05-09 08:24:53
David Lindley spiller også guitar på Jimmy Barnes' "Freight Train Heart"!!!

Scandinavia Opsat: 2007-05-09 08:27:01
Er du logget ind på både forum og her?? Jeg ska' ofte logge ind 2 gange før mit nickname vises....

Whitesnake Opsat: 2007-05-09 08:29:05
Jeg logger først ind på forum, og så går jeg ind på denne side og klikker "seneste kommentarer", hvorved der står efterfølgende står, at jeg er logget ind. Når jeg så har anmeldt en skive, står jeg igen son anonym.

Scandinavia Opsat: 2007-05-09 08:29:22
Lyder ellers spændende her!!

Men hvorfor fra Australien, hvis han er fra Hollywood, L.A.??


Kender du forresten Michael Ruff??

Tror også det ville være up your alley...

Sikkert også Rick Price og Danny Tate...

Whitesnake Opsat: 2007-05-09 08:31:45
Kender ikke de nævnte kunstnere, men det lyder meget interessant!

"Australian singer/songwriter Troy Newman began writing songs while attending Hollywood Senior High School."

Så han må have studeret i Hollywood, selvom han er fra Australien.

Scandinavia Opsat: 2007-05-09 08:34:03
... Som en sidenote til det med Hollywood Senior High School ka' det lige nævnes at selveste CHER også har gået på den skole... Ligger lige opad Walk of Fame og Grauman's Chinese Theatre...

Whitesnake Opsat: 2010-11-27 12:24:27
Jeg genhører netop nu dette album, og det er et ganske udemærket poppet album. Det er de glade numre, den støvede stemning og AOR/westcoast-tendenserne. Desværre tog han overdosis af antidepressiv medicin og døde to i 1997, hvis jeg husker rigtigt.

Er der nogen fra rocknation, der skal til koncert med Journey/Styx/Foreigner til sommer? De turnerer sammen, og jeg overvejer det da kraftigt:-)

Whitesnake Opsat: 2010-11-27 12:25:22
Damn, der var mange smuttere, men hvis I nu tilføjer et par ord, så skulle det give mening!

Al2000 Opsat: 2010-11-30 23:17:08
Hey White.
Hvor turnerer de bands?? Kommer de til Danmark eller Tyskland??

-=MP=- Opsat: 2010-12-01 04:32:14
I første omgang er det vidst kun i UK.

Whitesnake Opsat: 2010-12-01 12:13:52
Jeg havde tænkt lidt på at se dem i London. Jeg mener, det er den 4. juni på Wembley Stadion. Det ville være stort at se dem dér!

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.