START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Informationer
Bruger rating
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
Jettfever | Karakter: 7.5/10 |
Hehe, kan ikke rigtig blive klog på denne her – en genudgivelse af nordtyske Bad Sister’s, i nogles øjne, legendariske debut fra ’89. På den ene side har den det hele; kvindelig forsanger, catchy sange, masser af charmerende 80’er kliché keyboards, fede leads og en ok produktion. Men så alligevel…det bliver næsten for meget kliché til at det kan fordøjes ad en gang.
De to hits på skiven ”Road To Nowhere” og ”Catrina” er egentlig glimrende eksempler. Egentlig rigtig fede skæringer, men for helvede hvor er det grimt og ikke mindst alt for tysk-klingende. Og tjek så lige et nummer som ”Raise It Up”. Typisk 80’er slagbas, elektrotrommer og hele svineriet. Jeg elsker hvert et sekund af det, men har sgu også satans svært ved at tage det seriøst.
I øvrigt ikke klar over hvad track tre rent faktisk hedder; et sted står der Catriona, et andet Catronia og hun synger Catrina, så mon ikke det trods alt er hvad den hedder.
Petra Degelows vokal er ikke fantastisk og kræver lidt tilvænning, men egentlig er den ganske ok og de lidt Bonnie Tyler-agtige tendenser giver den god kraft. Til gengæld skal hun have ros for accenten, eller nærmere bestemt manglen på samme. Også ganske god tråd der bliver fyret af fra guitarist Sven Lange og cool 80’er keyboard fra Kai Beyer. Og så skal bandportrætterne næsten ses…haha!
Når man hører albummet her anno 2009 er det sgu umuligt ikke at trække gevaldigt på smilebåndet, men for fanden – det rykker sgu meget godt alligevel. Nok udelukkende interessant for 80’er entusiaster, men der vil man så omvendt nok heller ikke gå helt galt i byen.
Den totalt kitschede og hamrende fængende ”Without You” og rockeren ”Alligator” skal også nævnes, glimrende. Keyboardet i ”Without You” er sgu stort og så 80’er at det næsten gør ondt. Den kedelige ballade-agtige ting “Russia On My Mind” trækker dog ned. Jævnt kedeligt nummer.
Genudgivelsen her indeholder derudover to bonusnumre, der ikke tidligere har været udgivet. Numrene er optaget live i ’90, lige efter udgivelsen af debuten og er ligeledes at finde på Bad Sister’s live-album, der blev udgivet i 2002, i anledning af bandets re-union. En re-union der skulle have givet et nyt album, hvilket dog tilsyneladende ikke blev til noget dengang. Men nu er de i gang igen, med ny forsanger, og det nye album, Because Rust Never Sleeps, bliver udgivet her i starten af 2009.
Lidt svært mht. karakter her. Personligt syntes jeg den svinger storartet, især når humøret er til 80’er kitsch, men objektivt set tvivler jeg lidt på hvor mange der kan se charmen her i 2009.
2009-02-21 22:08:19
Scandinavia | Opsat: 2009-02-22 12:09:08 |
Jeg har tit overvejet en investering her, men det cover der... FØØØJ! | |
|
Jettfever | Opsat: 2009-02-22 12:18:56 |
Haha, præcis. Men tror nu godt du ville kunne få noget ud af den - det er bestemt ikke dårligt det her. Men kitsch det er det. Syntes tit den er til at finde billigt |
|
|
-=MP=- | Opsat: 2009-04-18 16:57:43 |
Nyt album skulle blive udgivet 25 Maj | |
|
RenisseD | Opsat: 2013-05-30 16:04:27 |
R.I.P. Petra Degelow | |
|
Du skal være logget ind for at kommentere albums.