START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Informationer
Bruger rating
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
Jettfever | Karakter: 9/10 |
Et af de helt store kultbands i dødsmetal undergrunden. New York bandet Mortician har igennem de sidste snart tyve år smidt ultrabrutal, ultratung og dyster metal ud til en efterhånden stor loyal fanbase. Deres musik er særdeles simplistisk, overdrevet og absolut ikke for sarte sjæle.
Bandets kerne har altid været Will Rahmer på bas og vokal og Roger Beaujard på trommer og guitar. Teksterne er centreret omkring klassiske horrorfilm og bandet gør flittigt brug af samples fra filmene, hovedsageligt som intro til numrene og som gammel fan af genren (altså horrorfilm) er det ganske underholdende at støde på lydklips man kan genkende.
Bandet debuterede med et par demoer, efterfulgt af debut EP’en ”Mortal Massacre” i 1993, men ”House By The Cemetery” her markerer på mange måder bandets gennembrud. Selvom bandet vandt mange fans i undergrunden, især igennem et godt netværk af tape-tradere i de tidlige dage, var ”House…” det første der nåede ud til et lidt større publikum og ses stadig af mange fans som et af bandets absolut stærkeste udspil.
Numrene er generelt særdeles korte, nærmest eksplosive kraftudladninger og hvis et nummer varer meget mere end halvandet minut, så skyldes det at der er en samplet intro først. Mortician er i den grad et hit-or-miss band, selv for inkarnerede fans af dødsmetallen. Det fede ved bandet er da i den grad også at alt bliver taget ud på overdrevet, men samtidig heller ikke uden en portion humor og selvironi.
Jeg bliver aldrig en kæmpe fan af dødsmetal, men Morticians sindssyge univers tiltaler mig dog i den grad. Ganske enkelt et superfedt band og helt fantastisk til lige at komme af med lidt aggressioner og glemme alt om harmoni, episke mesterværker og musikalsk kunnen.
Sikre træffere: ”World Domination”, ”Driller Killer” og ”Procreation (Of Whe Wicked)”.
2008-05-20 14:24:24
10 Skala
Du skal være logget ind for at kommentere albums.