sixxdog

Karakter: 6/10

Vel nok det mest udskældte Overkill album til dato, deres udgave af Metallica's "Black Album".
Men jeg må nok erklære mig delvis uenig med flertallet, og oplyse jer der ikke ved det: Dette er et udmærket album!
Tempoet er sat noget ned i forhold til deres tidligere gedigene speed/thrash plader, og man fornemmer en mere groovy form for thrash, og på de gode numre er der en virkelig uhyggelig stemning - disse sange må faktisk gerne høres i hovedtelefoner og i buldrende mørke. Det er jo nemt at blive skuffet når de et par år forinden havde udgivet deres helt igennem brilliante album "Horrorscope" - dette er det's diametrale modsætning!
Dog er der en 5-6 decideret dårlige og uforståeligt ligegyldige sange på albummet, og det trækker jo alt andet lige ned. De sange jeg taler om mangler simpelthen nosser, og kører derudaf ganske monotont og intetsigende. Produktionen er alt for svingende, og det kan godt være at de her prøver at lave et "mørkere" album, der samtidig skal score nye fans via airplay, men så skal det også gøres rigtigt. De kunne eventuelt havde nøjedes med en E.P fyldt op med de 5 geniale sange, der trods alt er herpå.
Som I nok kan læse har jeg et temmelig ambivalent forhold til denne plade, men det er også bare fordi det ærgrer mig, når jeg nu ved hvor geniale musikerne er, når jeg nu ved hvor godt de har gjort det tidligere og når jeg nu kan høre at de alligevel havde fat i noget af det rigtige, i forhold til den frygtelige tid hvori den blev udgivet.
Bobby Blitz er som sædvanlig perfekt og musikerne er stadig i den tekniske superliga. Desuden er teksterne noget af det bedste der er skrevet af Overkill. De sange der hæver sig langt over resterne, er følgene: Dreaming In Columbian, I Hear Black, Shades Of Grey, Weight Of The World og Ignorance And Innocence.
Om den tvivlsomme og ustabile produktion er et forsøg på at lyde alternativ, eller om det blot er manglende evner, skal jeg lade være usagt. Men faktum er at det kun holder på udvalgte numre.
Hvis ikke man er fan af bandet, eller hvis ikke man er en genre-nørd, der skal eje absolut alt i kataloget, vil jeg faktisk fraråde denne plade. Skal man have bare én Overkill udgivelse i sin samling (og det skal man da mindst), så skal man erhverve "Horrorscope" fra 1991 istedet.