www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Ryser, Jimmy : Jimmy Ryser. Album Cover
Informationer
Band:  Ryser, Jimmy
Titel:  Jimmy Ryser
År:  1990
Genre:  AOR/Pop-Rock/Westcoast
Land:  USA
Bruger rating
Rating: 7.25
Stemmer: 2

6.5 Scandinavia				  
				  
	
8 Whitesnake
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Climbing Out  3:55
2.  Same Old Look  4:26
3.  Slow Down  4:26
4.  Wishing & Waiting  4:49
5.  Benny  3:28
6.  Rain Come  5:35
7.  Through My Eyes  5:07
8.  Prophesize  4:37
9.  Soul Breaks Free  4:13
10.  Come Home  5:03
11.  Show Us The Way  4:56
12.  Truth Among The Lies  4:20
13.  I Am  6:07
 
Medlemmer
Greg Finke:  Drums
Jeff Hedback:  Bass
Jeff Pedersen:  Piano, B-3 Organ & Keyboards
Jim Vallance:  Keyboards, Programming, Percussion & Background Vocals
Jimmy Ryser:  Lead & Background Vocals, 6 & 12-String Volbrecht Acoustic & Electric Guitars, Mandolins & Violins
Keith Skooglund:  Guitars & Background Vocals
Producer:  David Kershenbaum
Beskrivelse
Whitesnake Karakter: 8/10

Jimmy Ryser havde allerede i en tidlig alder stor interesse for musikken og begyndte derfor tidligt med at tage violin-lektioner (senere fulgte guitaren m.m.). Ryser's talent viser sig også tydeligt på dette album, idet han tager sig af det akustiske guitarspil og hans håndtering af såvel mandolin som violin er med til at give albummet vellyd og stemning.

I bookletten til Ryser's tredje album, "Let It Go", ka' man læse om Jimmy Ryser's liv: Et liv hvor megen tid er blevet tilbragt på diverse sygehuse i forbindelse med operationer. Musikken hjalp Jimmy Ryser til at holde humøret højt på trods af svære betingelser.

Dette udspil er ganske enkelt, hvor manden topper i sin karriere!! Den sjældne efterfølger, "Manana Mentality", har sine opløftende momenter, men det er på debuten man finder de mange flotte radiovenlige og hitorienterede melodier. Hans tredje udspil, "Let It Go", er en skuffende bedrift fra mandens side. De gode sange på den cd er udelukkende efterladenskaber fra debuten. Jeg solgte derfor cd'en, eftersom Jimmy Ryser i dag ikke ligefrem udvikler sig musisk set.

Albummet jeg skriver under udmærker sig bla. ved den ærlige og indsigtsfulde lyrik, som passer godt til Ryser's softe vokal. Hans stemme ka' minde lidt om en blød Bryan Adams. Sangene er som sagt meget radiomindede, og melodierne kan derfor måske også virke lidt forudsigelige med straight 4/4 takters rytmer og forholdsvis simpelt akustisk fingerspil. Keyboardet/piano'et spiller desuden en lidt tilbagetrukken rolle i forhold til mange andre AOR-udspil. Alligevel er der dog tale om et kvalitets album med god lyd.

Det var lidt af et tilfælde, at Jimmy Ryser overhovedet slog igennem. Han blev ved et tilfælde opdaget, demoerne til denne debut endte hos John Mellencamp og en kontrakt med Arista Records var i hus! Jimmy Ryser har ved senere lejligheder medvirket på albums af John Mellencamp, og man ka' også godt høre indflydelserne derfra. I 1990 var sangen "Same Old Look" et mindre hit. Den lå nummer 26 på Billboard Charts, og sangen var medvirkende til, at albummet nåede op på lidt over 100.000 solgte eksemplarer. Det er helt forståeligt, da sangene sætter sig meget hurtigt. Sang 1-6 og sang 12 er mine personlige favoritter.

Albummets karakter ligger et sted imellem 8-8.5/10 efter min mening. Jeg har dog valgt at give karakteren 8 (selvom jeg så klart holder af cd'en), da overraskelsesmomenterne ligesom udebliver, og en Troy Newman har fx også leveret et mere spændende album i samme genre.
2007-06-18 12:06:44

Whitesnake Opsat: 2007-06-18 12:08:41
Vil du mene, at karakteren er for lav Scand?

Scandinavia Opsat: 2007-06-18 14:22:17
Nej, det lyder rimeligt... Jeg havde måske endda lagt mig lidt under, da jeg synes albummet blir' meget kedeligt ind imellem...

Whitesnake Opsat: 2007-06-18 16:00:40
Tjo det ka' du sådan set have ret i, men langt de fleste af melodierne er nu godt skrevet, synes jeg.

Scandinavia Opsat: 2007-06-18 21:06:13
Mener at "Wishing & Waiting" var den fedeste sang ifølge mig..

Whitesnake Opsat: 2007-06-19 07:32:26
MP du ka' finde coveret til denne på schmankerl-records (Der har de cd'en).

Scandinavia Opsat: 2007-06-20 21:40:48
Hørte lige albummet igen... 3-4 sange har et ordentligt A.O.R. potentiale, men ellers er der milevidt mellem de gode snapse... Hans violinspil irriterer min øregang og den meget akustisk-venlige produktion tiltaler mig heller ik' specielt meget....

Scandinavia Opsat: 2007-06-20 21:41:21
Jim Vallance er iøvrigt også noteret som producer på mit cover...

Whitesnake Opsat: 2007-06-20 21:46:06
Jeg synes for så vidt, at der er mange gode skæringer herpå. Det negative er så ifølge mig, at han kører i den samme rille hele tiden, og jeg giver dig ret mht dine sidste to anskuelser. Men 8/10 bliver fortsat min karakter.

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.