START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Informationer
Bruger rating
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
sixxdog | Karakter: 9/10 |
Jeg havde faktisk ingen forventninger til denne plade overhovedet. Godt nok var 'Thunderball' kodyl i mine ører, men ellers har det kørt lidt i stampe gennem årene, ingen deciderede dårlige skiver fra den lille gamle trold, men alligevel har der somregel manglet et eller andet i min mening.
Men jøsses kristus eller Buddha på en pind hvor er det her forfriskende sprødt, nervefyldt tyskerstål på allerfineste vis! Udo Dirkschneider er en ukuelig konge i branchen, med en kærlighed til traditionel Heavy Metal der er så åbenlys, at jeg til evig tid med æresfrygt vil betegne ham som 'The King of Trolls'.
Ikke siden 'Faceless World' har han udgivet noget så genialt, og måske skal vi helt tilbage til ACCEPTs storhedstid for at finde tilsvarende. Ja, i dag sætter jeg langt hellere denne her på, det er jo rent faktisk en superfed ACCEPT-skive bare med en tordnende fed produktion! Opskriften er dog velkendt, og på enkelte numre er det grænsende til det banale, men det virker i stor stil.
På langt de fleste numre er der de fedeste hooks, riffs og powerchords en-masse. Store melodier med en vanlig tysk pompøsitet over sig, vanvittige maskuline breaks, skrål-med bridges og refræner til den helt store guldmedalje...ja, jeg kunne blive ved.
Et par enkelte middelmådige sange (opkog af tidligere fyldstof) bliver det dog også til, men jeg vil ikke engang nævne hvilke, da det er fuldstændig underordnet på en sådan ellers gennemført skive. For dem der ikke kender ACCEPT eller U.D.O, vil samtlige sange være som at åbne en pandoras æske med alverdens lækkerier, lige fra kolde tyske weissbier, til militærmarch blandt tusindvis af nøgne damer og ens foretrukne rusmidler flydende gennem venerne. Dette er i sandhed en nydelse af dimensioner jeg ikke havde forestillet mig skulle komme fra denne kant nogensinde igen.
Jeg bøjer mig ydmygt for troldkongen...bye bye 'Russian Roulette'
Track pics:
'24/7', Primecrime On Primetime', 'Eye Of The Eagle', 'Stone Hard' og 'Mean Streets'
2006-09-15 15:12:16
RenisseD | Opsat: 2006-09-16 13:29:40 |
Jeg har desværre kun en promo, hvor der mangler 30-40 sekunder af hvert nummer - men 24/7 er da helt fantastisk og jeg skal helt klart ha' opkøbt dette album!!! | |
|
sixxdog | Opsat: 2006-09-16 13:47:42 |
Hvordan er lyden på denne promo? | |
|
RenisseD | Opsat: 2006-09-16 13:54:56 |
Arghhh.... den ligger i nogle af de 37 stakke jeg har bygget op, mens jeg har siddet med benet oppe, så jeg kan ikke sådan lige finde den frem... men som jeg husker det, var der da fin lyd på den... Der var vist også et par "hele" numre på...... Jeg sendte et par numre til Scand, som også var imponeret over kvaliteten.... | |
|
sixxdog | Opsat: 2006-09-16 13:57:43 |
Haha...er det noget med at du også har haft brækket benet for nylig? | |
|
RenisseD | Opsat: 2006-09-16 14:03:15 |
Jeps - har fået fjernet hele ankel-leddet og fået lavet det stift... Koster 7-8 måneders fri fra job... Damn! :-) | |
|
Scandinavia | Opsat: 2007-01-07 12:11:23 |
"24/7" er sgu' da et gennemført nummer!! Hvorfor ejer jeg ik' denne skive endnu??? | |
|
RenisseD | Opsat: 2007-01-14 10:51:51 |
For satan da også... Jeg er da gået helt amok med cd-køb over nettet i øjeblikket.. De sidste 4 uger, har der væltet over 50 skiver ind ad døren, fra rundt omkring i verden, b.la. denne dejlige skive.... Inden for de næste par uger, kommer der ca. 30 mere... Damn, mit stakkels master-card..det er da totalt rød-glødende!! |
|
|
RenisseD | Opsat: 2007-01-14 10:59:54 |
Den amerikanske version jeg har købt, indeholder b.la. videoen til "Mean Streets" og noget andet pc-halløj.... | |
|
sixxdog | Opsat: 2007-01-14 11:15:44 |
Det er vist den samme jeg har...den er helt sort ikke? | |
|
RenisseD | Opsat: 2007-01-14 11:18:57 |
Man skal ihvertfald ikke ha' solbriller på når man skal læse teksten på coveret... Specielt track-listen kræver noget spotlight :-) AFM Records/Candlelight USA er den udgivet på... |
|
|
sixxdog | Opsat: 2007-01-14 11:24:28 |
Min er AFM 095-9 Den er fuldstændig sort og ugennemsigtig i coveret (jewelcase) og der er limited edition bonus material i form af: Videoclip "Mean Streets" og Wallpapers til PC & MAC. Uanset...en feeed plade! |
|
|
RenisseD | Opsat: 2007-01-14 11:27:01 |
Nope, så er det ikke den samme version CDL248CD Men ja, en FED skive, som kører for anden gang i træk nu.... |
|
|
Sleazy Dane | Opsat: 2007-04-01 09:13:03 |
Kan høre på anmeldelsen at dette er en skive der skal stå i samlingen. Må ved første lejlighed lge få skaffet mig den. | |
|
RenisseD | Opsat: 2007-05-11 19:19:19 |
Damn - ham UDO-drengen, bliver da bare ved og ved med at udgive nye (fede) skiver... Nyeste opus "Mastercutor", er netop kommet på gaden... |
|
|
KimG | Opsat: 2007-05-27 14:30:23 |
Jeg vil anbefale folk at surfe omkring www.udo-online.de og tjekke videoen til 'The Wrong Side Of Midnight' - det er den første single fra det nye album, og det sparker altså numse... På den fede UDO-måde! :) | |
|
Scandinavia | Opsat: 2008-12-17 10:51:01 |
Denne plade, synes jeg, står frem som noget af det bedste LÆNGE hørt fra UDO's (hud)folder :) Vi mangler dog stadig albummet der topper "Holy".... |
|
|
-=MP=- | Opsat: 2023-10-23 04:56:50 |
Endnu engang har UDO tryllet. Heavy på et fantastisk højt plan. Super fed skive. |
|
|
Du skal være logget ind for at kommentere albums.