START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Informationer
Bruger rating
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
sixxdog | Karakter: 8.5/10 |
Gammelmandsrock..
"Museum" er Mike Tramp's 8. solo udspil, og fortsætter vel egentlig den knaldrøde tråd, spillemanden har ført siden debuten i 1997. En anelse blødere for hvert udspil, og så alligevel så genkendelig brostensrock, at man ikke på noget tidspunkt er i tvivl om, hvad man hører og hvem der udfører kunsten. Mest af alt læner den nye plade sig op ad "Cobblestone Street" fra 2013, som vel mest af alt kan betegnes som en akustisk følelsesporno med fantastiske melodier. På "Museum" er der dog lidt adspredelse, og den kærligheden til den støvede amerikanske landevej er igen intakt. Forbillederne i Phil Lynott, Neil Young, Springsteen og Slade fornægter sig bestemt ikke, men Mike Tramp er stadig så pisse original, og står ret meget på egne ben, hvilket også ville være mærkeligt andet, når man som 53 årig garvet musiker, med millioner af solgte plader, stadig gør sit for at udtrykke sig så personligt som muligt, og distancere sig fra det man altid vil blive sammenlignet med. Lad mig slå fast med det samme - Mike Tramp er IKKE længere White Lion, og har ikke været det i snart tre årtier.
Enkelte numre falder igennem, specielt teksmæssigt, og enkelte sange er så simple, at man mistænker dem for at være omskrevne børnesange, men det er også netop dét, der gør Mike Tramp til en komplet ener på scenen. Han prøver ikke at være noget han ikke er, og skriver og spiller sine sange nøjagtig som han føler, og netop dét gør ham til en af de mest troværdige danske kunstnere nogensinde. Overvældende melankoli og en vanvittig sans for melodi, gør "Museum" til bare endnu et mesterværk fra Danmarks vel nok største rockstjerne. Det tager som oftest med Tramp's plader, et par gennemspilninger eller tre før man fatter det, men pludselig så sidder den der. Om man så vil være ved det eller ej, må være op til ens egen stolthed. Jeg falder (som næsten altid) fuldstændig på røven, lige pludselig, over en sanger/sangskriver/musiker, der tør smide masken på den måde, og bare gøre nøjagtig som han har lyst til. Man skal have et poppet/melodiøst hjerte for at elske det her, men seriøsiteten lurer i teksterne, og netop dét paradoks gør Mike Tramp til noget helt særligt.
2014-09-15 14:24:55
Tommy Lee | Opsat: 2014-10-25 14:23:57 |
Total fed Tramp koncert på tante Olga i går. Han spillede bla Hymn For Ronnie James Dio og et Thin Lizzy nummer + sange fra hans solotid+ lidt White Lion og Freak Of Nature og sluttede af med Mabel Boom Boom.Læste på hans facebook side(nu hvor der nævnes Slade i anmeldensen)at han rendte ind i Don Powell der så showet.Skiven her er jeg ret vild med. | |
|
Frank Arnesen | Opsat: 2014-10-25 19:42:02 |
FEDT album. fed koncert i Randers i går. Det holder bare Jeg formoder at det var dig - Tommy Lee - som havde flottet dig i Adidas træningstøjet. |
|
|
Tommy Lee | Opsat: 2014-10-26 08:49:20 |
Var du der også?Kommer du fra randers eller?Haha nej jeg havde en sort hættejakke på og et par jeans så nej. | |
|
sixxdog | Opsat: 2014-11-07 19:13:15 |
Please nej! Ikke Boom Boom! Så skal jeg drikke ekstra mange bajere imorgen kan jeg forstå | |
|
Tommy Lee | Opsat: 2014-11-07 20:31:13 |
Det var så det eneste svage nr. | |
|
sixxdog | Opsat: 2014-11-12 09:18:34 |
3 timer og 15 minutters koncert på Backstage i Lørdags! For satan det var fedt! Heldigvis ingen mabelsange! Tre White Lion og resten solo. Sjælden har jeg oplevet en kunstner så nærværende, og med SÅ mange gode numre | |
|
Scandinavia | Opsat: 2016-03-27 21:23:58 |
For omtrent en uge siden var jeg publikum ved en lille intimkoncert med Mike. Vi var vel maks. 20 mand. Jeg har altid forholdt mig ambivalent til manden, men må sige, at efter vi fik en øl og en mandesnak i baren, har jeg ændret min optik. Jeg proklamerede min skepticisme ved hans evige stilændringer, men Mike tilkendegav sit indre kald om at "synge" som værende den ultimative værdi i sig selv. For ham var det ligegyldigt om det hed Freak of Nature, Mabel eller White Lion, så længe han kunne få lov til at synge det der betød noget for ham. Sådan en argumentation kan man jo ikke angribe? Alle mine White Lion-relaterede spørgsmål falmede, for MANDEN Mike Tramp var det ligegyldigt. Vito var passé, 80erne var passé etc. Han fortalte mangen en anekdote - de sjoveste var faktisk fra Freak of Nature tiden og så et par rettelser i forhold til White Lion udgivelsen for efterhånden 10 år siden. Det var tilsyneladende et fejlsats!, men ligeledes var historierne om et meget intimt møde med David Lee Roth, i den grad underholdende at lytte til. Respekt for troubaduren i en SAAB på tyske plader! |
|
|
-=MP=- | Opsat: 2016-03-28 11:41:43 |
Vito var passé, 80'erne var passé, Puhhhaaaaaaaaaaaaaaaa:-). Sikkert en fed oplevelse for dig, men for undertegnede overgår han nok aldrig White Lion skiverne. |
|
|
Muddley | Opsat: 2016-03-28 21:41:24 |
Det behøver jo heller ikke at overgå White Lion skiverne MP. Har en del af hans solo skiver og specielt de sidste 3 er ganske fine. |
|
|
Du skal være logget ind for at kommentere albums.