www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Craaft : No Tricks Just Kicks. Album Cover
Informationer
Band:  Craaft
Titel:  No Tricks Just Kicks
År:  1991
Genre:  Hard Rock
Land:  Tyskland
Bruger rating
Rating: 9
Stemmer: 1

9 -=MP=-
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  No Promises 
2.  Nothin' We Can't Take 
3.  Rocket 
4.  Coming Home 
5.  Step Inside 
6.  Bad Line 
7.  Daytripper (BEATLES cover) 
8.  I Need A Woman 
9.  Make It To The Top 
10.  All'n'Now 
11.  Hold On 
12.  Break Out 
13.  Let Me Love You 
14.  Living Today 
15.  You Were There 
 
Medlemmer
Denny Rothhardt:  Bass & Backing Vocals
Franz Keil:  Keyboards, Backing Vocals & Pre-production
Klaus Luley:  Lead Vocals, Guitars & Bass
Tommy Schneider:  Drums
Vitek Spacek:  Guitars
Producer:  Erwin Musper
Beskrivelse
Scandinavia Karakter: 8.5/10

Det var efterhånden blevet vældigt populært at tage afstand fra midt 80ernes glimmer look og sound, og takket være bands som SKID ROW, GUNS'N'ROSES etc., var en mere streetwise spillestil blevet trenden indenfor Hard Rock.

Dette modefænomen er heller ikke gået CRAAFT forbi og ved gennemlytning af dette album, ka' man godt undre sig over, at bare 5 år tidligere var dette et af tidens mest lovende Hi-Tech AOR bands.

På "Second Honeymoon" påtog bandet sig et lidt hårdere guitarangreb end tidligere, men de store melodier herskede dog stadig, hvilket bringer os frem til dette album. Du bør nemlig forestille dig ENDNU MERE hård guitar end på "Second Honeymoon" og så lige den klassiske CRAAFT-sound oven i hatten.

Der er, så at sige, betydeligt mere Hard Rock over bandet end vanligt og på en mystisk, men flatterende måde, pynter det rent faktisk på disse tyskeres lyd!

Massiv guitarproduktion og en attitude der skriger "AREEENAAA ROOOOCK!!!" :)

Det lidt irriterende her, er såmænd blot det faktum, at 15 sange virker alt for uoverskueligt og - rigtigt gættet - de holder ik' fanen lige højt hele vejen...

En sang som "Bad Line" er eks. ren og skær svensk MHR ala 220 VOLT. Et nummer som "All'n'Now" lyder mest af alt som AC/DC og "I Want A Woman" ka' vist ik' beskrives som andet end Speed Metal!!! - Yes, et album fuld af adspredning, men alligevel, så skinner bandets internationale talent igennem det, ofte sete, tyske slør af middelmådighed.

Der er et ganske fint flow på albummet og bandets unikke lyd er altså stadig i førersædet!

Pompøse keyboards, skrigende guitarer, kompetente vokaler, massiv produktionslyd og fængende melodilinier, gør dette til et klassisk CRAAFT udspil (som om det band ka' levere andet end klasse!)

Det er CRAAFTedme fedt, du! :)
2007-01-02 14:38:27

Scandinavia Opsat: 2007-01-03 15:22:51
"Rocket" - Så er der satme dømt PAAARTYYY!!!

RenisseD Opsat: 2007-01-03 16:06:10
Hmm.. Jeg husker dette album som en rigtig grower... De første gange det var på, var der kun ganske få numre som "rykkede" (fordi man ikke kunne lade være med at sammenligne med de to første pragt-plader), men efterhånden vandt den indpas... Mener at jeg var solgt til stang-lakrids over nummer 5...
Nå, men den har ikke været luftet i en del år, men det skal der CRAAFTedeme laves om på!!!
Så mig simpelthen nødsaget til, at gen-bruge det guld-korn du dér kom op med - ha ha ha

Scandinavia Opsat: 2007-02-08 08:16:09
Yes - Fedt album!!

Lidt for langt, men ellers fedt!

Scandinavia Opsat: 2007-05-03 09:45:32
Suveræn lyd her!!

"We Don't Need No Promises"

Scandinavia Opsat: 2007-05-03 10:07:35
"Bad Line" er satme en hitter!

-=MP=- Opsat: 2018-01-09 13:43:38
At kvalitet og berømmelse ikke altid hører sammen, er Craaft et glimrende eksempel på.

Efter min mening topper de her på deres 3. skive, som er en vidunderlig en af slagsen, og Hard Rock som det skal spilles.

Men det skal lige siges at alle 3 skiver er fede, men meget forskellige, her synes jeg bare de rammer total plet, og er fuldstændig uforstående overfor, at de ikke blev et kæmpehit.

Kongeskive, hvor det ene fede nummer afløser det andet, og så er her også blevet plads til 2 fede Ballader., nemlig ”Coming Home” og ”Let Me Love You”.

Det eneste der trækker lidt ned er kopi nummeret af Beatles ”Daytripper”, den version har Domain gjort 1000 gange bedre, og så som der også står i anmeldesen, så er 15 sange lige i overkanten.

Ellers er det bare en skive der på det stærkeste kan anbefales.

”Step Inside” er fandma også et fedt nummer, totalt ”gammelt” Bon Jovi agtigt.

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.