Whitesnake

Karakter: 8/10

PLAYIN’ ON THE RADIO
PLAYIN’ ON THE RADIO
FALLING IN LOVE, NOTHING BUT LOVE
OH WE NEVER THAUGHT IT WOULD END
TURN IT ON AGAIN

Rick Mathews stemme lyder ret computer-komprimeret her i introen. Det skyldes dog også, at der er gjot brug af masser af reverb. Jeg tænker sådan lidt i stil med Michael Morales. Det samme gælder musikken, da den kommer på efter den fede intro. Guitaren har denne klassiske 80'er lyd. Det er måske også den diskante lyd, der driller mig. Åbneren er dog uanset et decideret hit-nummer! Jeg får jo næsten associationer til nummeret "Who Do You Give Your Love To" med Michael Morales.

"Easy Money" starter med ordene "Yeah Yeah Yeah" og uden at ku' komme på en sammenligning, så virker det meget bekendt. Omkvædet er ret cheasy, men fængende – "Easy Money WHOA WHOA YEAH, I'm Falling For You - Easy Money, Cause I Want Your Love". Formularen er meget kliché-betonet, men jeg ka' sgu alligevel ik' stå for det. Og sådan forholder det sig ved flere af sangene.

Et album som sikkert vil ramme enhver 80'er nostalgikker! Tænk Michael Morales meets Bon Jovi, meets Richard Marx. Lyden ka' beskrives som liggende tæt op af albums som Steve Thompson "S/T" og Michael Morales "S/T". Stilen er derimod ik' så langt fra en Bon Jovi formel (måske lidt blødere).

Albummet er virkelig cheesy, men man bliver så sandelig revet med grundet sangenes gode hooks. I bedste american style synges der om fædrelandet (the promise land), kærlighed, den uskyldige ungdom og rock 'n' roll. Se bare de corny sangtitler!

Det her er sommer-albummet du bør hive med i kufferten, når du tager på ferie. Radio-venlig melodic-rockere med velskrevede kvæd og et godt drive. De tre første numre er de bedste, men på trods af den lidt kiksede 80'er stemning holder numrene albummet ud.

Rick Mathews har denne lidt upolerede Bruce Springsteen/Brian Spence agtige stemme. Albummet indeholder desuden også nogle fine melodiske guitarsoloer, hvor de høje toner rammes, hvilket giver en flot sound. "Only The Young" er et eksempel herpå. "Kelly Be My Girl" har også en flot, men lidt "skæv" solo med twin guitar harmonier – en teknik, hvor en guitarduo forsøger at lave løb, som stemmer overens, hvis jeg har forstået det korrekt.

I coveret takker Rick Mathews nogle af folkene fra Hollywood Records, men i realiteten har Rick Mathews nok ik' fået den store promotion, og han var hurtig glemt igen.

Albummet er en vekslen mellem Mid-tempo AOR og uptempo 80'er rocknumre.
"Playin' On The Radio" burde ha' været et hit... Vi burde ik' snyddes for at ku' tænde radioen og nyde dette nummer blæse ud af ghettoblasteren en varm sommerdag.

Albummet er måske lidt dateret, men musikken holder og albummet indeholder også et stærkt lineup, hvilket bl.a. inkluderer trommeslageren Gregg Bisonette, som spillede med på David Lee Roth albummet "Eat 'em And Smile". Til alle 80'er nostalgikkerne derude - køb!