www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Judas Priest : Redeemer Of Souls. Album Cover
Informationer
Band:  Judas Priest
Titel:  Redeemer Of Souls
År:  2014
Genre:  Heavy Metal
Land:  UK
Bruger rating
Rating: 9
Stemmer: 1

9 Scandinavia
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
CD 1
1.  Dragonaut 
2.  Redeemer Of Souls 
3.  Halls Of Valhalla 
4.  Sword Of Damocles 
5.  March Of The Damned 
6.  Down In Flames 
7.  Hell & Back 
8.  Cold Blooded 
9.  Metalizer 
10.  Crossfire 
11.  Secrets Of The Dead 
12.  Battle Cry 
13.  Beginning Of The End 
CD 2
14.  Snakebite 
15.  Tears Of Blood 
16.  Creatures 
17.  Bring It On 
18.  Never Forget 
 
Medlemmer
Glenn Tipton:  Guitars & Producer
Ian Hill:  Bass
Mike Exeter:  Producer
Richie Faulkner:  Guitars
Rob Halford:  Vocals
Scott Travis:  Drums
Beskrivelse
Scandinavia Karakter: 8/10

Hov, har bandet ik' lige været på farvelturné???
Hmm, nå, men det er ligegyldigt for jeg er sgu' altid klar når der kommer nyt fra selveste biskopperne af metal!

Man må sige, at de seneste 10 års tid har været ret omtumlet, ik' mindst pga. den meget udskældte "Nostradamus" satsning. Founding member K.K. Downing = Mr. Priest numero uno er ligeledes ude af line-up'et, så hvad pokker kan man efterhånden forvente?

Ja, som altid med Judas Priest så forstår bandet på magisk vis at indfange alt det bedste i tiden uden at gå på kompromis med rødderne. Vi er helt klart tilbage på sporet og langt fra "Nostradamus". Nok nærmere "Angel Of Retribution", men alligevel anderledes. Man fornemmer ik' at K.K. mangles, men der sker så lidt andre ting på de 6 af bandets 16 strenge :) Der er kælet for detaljer som normalt ikke hører hjemme hos Judas Priest. Vi taler dog stadig om 100 % klassisk Heavy Metal med rødderne godt plantet i både "Stained Class" og "Screaming For Vengeance" tiden. Personligt savner jeg lidt mere tempo generelt á la "Painkiller" og "Ram It Down" tiden hvor meget af materialet blev ret speedet.

Jeg kan godt undre mig lidt over sekvensen af numre da mange af pladens bedste numre er at finde til sidst - og ikke mindst på bonusdisken der mest af alt lyder som efterladenskaber fra 80erne.

Produktion er tør og kompakt hvilket passer rigtig godt til bandets lidt dystre udtryk på "Redeemer of Souls". Soloerne, som jo altid har været et trademark for bandet, har stadig deres berettigelse og plads i lyden - heldigvis! Richie Faulkner er nu heller ikke hele ueffen, hvilket også var at skimte på farvelturné DVD'en.

Hvis denne inkarnation af Priest holder, så har vi med et meget kompetent set-up at gøre. Klassisk, som i retrometal! De gør det nu bedst når de ikke prøver på at lyd som Fear Factory og andet bras... :)

Lige på falderebet, så er der dog et kæmpe minus som faktisk trækker en helt karakter fra, nemlig Rob's vokal. Jamen hvad fanden sker der? Manden synger jo ik' - han bevæger sig frem og tilbage over 4-5 toner og det virker til at hans banshee-skrig kun optræder nødtvungent. Det er ikke helt godt nok når man hedder Rob Halford!
2014-07-25 12:29:47
-=MP=- Opsat: 2014-07-27 06:05:58
Skønt at høre at de har fundet Metal sporet igen.

Scandinavia Opsat: 2014-07-27 11:24:48
Ja, jeg synes sgu' de gør det godt. Pladen bliver bedre og bedre. Ville dog ønske at de havde puttet nogle af bonusnumrene ind blandt de andre. En sang som eksempelvis "Sword Of Damocles" kunne godt ha' været undværet. Men fedt som man kan høre hvordan både 80erne og 70erne får lov at spøge i kompositionerne.

Mötley Opsat: 2016-08-18 20:03:17
Har hört den et par gange for lang tid siden....Hjälp hvor er produktionen dårlig og tynd og så mangler der så meget typisk Priest i den. Ikke en der skal stå herhjemme på hylden i Göteborg da

Ratt Opsat: 2017-12-27 20:57:30
Så er billetten i hus til kongerne af heavy metal Judas Priest og Megadeth den 10 juni.

-=MP=- Opsat: 2018-01-07 08:32:58
Da Judas efterhånden for 13 år siden, kom tilbage til Metal scenen med skiven ”Angel Of Retribution”, synes jeg det var fedt at de gamle præster havde blod på tanden igen.
Jeg var så noget skuffende på den efterfølgende skive ”Nostradamus”, og da K.K. Downing forlod bandet, så tænkte jeg at nu var en epoke slut.

Men i stedet for at begrave det hele, så kommer ”Richie Faulkner” ind i bandet, og sparker gang i de gamle klude.
”Redeemer Of Souls” synes jeg er en fed underholdene skive, hvor de saftige riffs, og ikke mindst melodier er tilbage hvor Judas nu engang hører til.

Ok her er lidt ligegyldige sange især på sidste halvdel af skiven. Men første halvdel sparker da total mås, og viser hvor Metalskabet skal stå.

Jo jeg er underholdt, og ligesom med Scorpions og i dette tilfælde Judas, så hjælper det nogle gange med nyt blod i klassen, om man så kan lide det eller ej.

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.