Whitesnake

Karakter: 8/10

Glen stace udgav I 1991 sin debut, "Buddha Hotel", som efter sigende sku' være ret country-inspireret (den får dog gode anmeldelser på nettet). Blot et år senere var han så på banen igen med "Road To Damascus", som er et fedt guitar-drevet hard rock album.

Titlen hentyder logisk nok til Biblen og apostlen Paulus, som var ivrig modstander og forfølger af den kristne kirke, indtil han på vejen til Damaskus i et syn ser Jesus og omvendes. Dette ska' man dog ik' lade sig skræmme af, eftersom lyrikken ik' fejler noget.

Glen Stace har en ret særegnet og nasal vokal, som jeg lige sku' vænne mig til. Stemmen får mig til at tænke på D.A.D., men efter at ha' lært denne stemme bedre at kende, så synes jeg faktisk, at stemmen er rigtig cool.

Her er satme fedt guitarspil over hele linien – fed guitarsound, fede riffs og soli. Sangene fejler såmænd heller ik' noget, især de to første sange sætter gang i sagerne. De to numre er sgu til topkarakter! Der er lidt et western/southern feel over numrene, hvilket igen passer til den specielle, lidt hæse stemme.

Der er smæk på trommerne, og det er en forfriskende gang guitar-rock. Måske niveauet daler en anelse efter de to første numre, men jeg våger alligevel at kaste en 8/10 efter dette udspil.