www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Megadeth : Rust In Peace. Album Cover
Informationer
Band:  Megadeth
Titel:  Rust In Peace
År:  1990
Genre:  Thrash
Land:  USA
Bruger rating
Rating: 9
Stemmer: 8

9 -=MP=-				  
				  
	
10 Gam				  
				  
	
7 Jettfever				  
				  
	
9.5 KimG				  
				  
	
8.5 olfert				  
				  
	
10 Ratt				  
				  
	
10 sixxdog				  
				  
	
8 Sleazy Dane
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Holy Wars... The Punishment Due 
2.  Hangar 18 
3.  Take No Prisoners 
4.  Five Magics 
5.  Poison Was The Cure 
6.  Lucretia 
7.  Tornado Of Souls 
8.  Dawn Patrol 
9.  Rust In Peace... Polaris 
 
Medlemmer
Dave Mustaine:  Guitar, Vocals
David Ellefson:  Bass
Marty Friedman:  Guitar
Marty Friedman:  Guitars
Nick Menza:  Drums
Producer:  Dave Mustaine
Producer:  Mike Clink
Beskrivelse
sixxdog Karakter: 10/10

Megadeth har altid været et teknisk velbegavet bekendtskab, og ikke mindst på guitar-siden har de altid været klasser over storebror Metallica. Men dette udspil er så gennemført og teknisk velbevandret, at man selv som heavy-freak på 20. år, stadig overraskes og sidder måbene tilbage efter afspilning nummer 1000.

Chuck Behler og Jeff Young er skiftet ud med henholdsvis Nick Menza og virtuosen Marty Friedman (ex-Cacophony), og det har givet Megadeth et gevaldig løft på den tekniske side. Men også mainman Mustaine har udviklet sig fra at være en god guitarist, til at være intet mindre end fabelagtig.
Jeg vover den påstand, at den sidste solo i sangen 'Holy Wars' er grund nok til at købe dette album. I det hele taget er dette album et must for guitar-fans og solo-wankere, for Friedman er i min bog den nok største lead-guitarist i genren.
Men heldigvis er der ni andre grunde til at dette album skal stå i samlingen.
Alle numre er så gennemførte og velstrukturerede at det nærmest løber en koldt ned af ryggen - alle numre er så forskellige fra hinanden, og alligevel hænger det hele så godt sammen at man nærmest får tårer i øjnene over de så suverænt sammensatte, kompositoriske mesterværker denne plade er fyldt til randen med.

Produktionen er i lige i øjet - ikke for poleret, men ej heller for tynd. Dave Mustaine snerrer bedre end nogensinde, og hans tekster er hans bedste i lang tid.
Marty Friedman har jeg allerede nævnt, og dette er måske også hans mesterværk. Menza og Ellefson leverer en gedigen omgang rytmespil og er i det hele taget en solid rygrad i dette udspil - Menza er vel også at betegne som en af genrens aller dygtigste trommeslagere.

Der kan ikke sættes én eneste finger på 'Rust In Peace' - det er ganske enkelt det største mesterværk i genren nogensinde, og selvom mange giver bibel-betegnelsen til Slayer's 'Reign In Blood', så er dette helt på højde med, og teknisk set langt over. Det er dog også to helt forskellige stilarter vi taler om her.

De største højdepunkter på denne plade (selvom de alle er af gigantisk format) er 'Holy Wars', 'Hangar 18', 'Tornado Of Souls' og 'Rust In Peace...Polaris'

"Brother will kill brother, spilling blood across the land - killing for religion...something I don't understand"

Jeg kan ikke tilnærmelsesvis komme under top-karakter for dette ypperlige værk.
2004-04-20 17:38:43

Scandinavia Opsat: 2004-04-21 07:55:51
Hørt!! Og mere teknisk end meget andet de har spyttet ud...

Scandinavia Opsat: 2004-06-27 11:01:07
Hahaha...God beskrivelse af stilarten..."Trash" = skrald, skidt...Hahaha...Tror vist meningen var der sku' ha' været et "H" med...

stixx Opsat: 2004-06-27 11:49:09
Godt set Sherlock, det smuttede vist lige i farten.

sixxdog Opsat: 2005-06-29 21:08:55
Rent teknisk, er dette den ultimative udgivelse indenfor al Heavy Metal. Mustaine og co. spiller røven ud af bukserne på denne skive, og det er lige som om, at hver sang skal overgå den forrige. Jeg siger ikke at det er deres bedste (selvom det er en værdig kandidat), men som musiker bliver man nød til at bukke sig for deres ekstremt forbløffende teknik og hurtighed. Teksterne er som oftest for Megadeth, ret lækre - og alligevel er der et par fjollerier og ligegyldigheder ind imellem.

Dette er et af mine alletiders yndlings-albums, og den skal inkassere et stort 9-tal herfra :) 9/10

Chris Opsat: 2005-08-03 10:13:11
Se det her rykker for vildt, super fede skæringer hele vejen igennem. 10/10

Severin Opsat: 2005-09-03 12:18:33
Helt klart Megadeth's bedste album ifølge mig. Teknisk vidunderlig og utrolig fed lyd og rytme som næsten er ved at være på højde med Lamb of God's Ashes of the Wake.
jeg giver den 8.5... Det sørgelige er så, at ligesom med Metallica er Megadeth gået i en mindre thrashet retning.

sixxdog Opsat: 2005-09-03 13:04:39
Jeg så den placeret et eller andet sted på en top 100 of all time metal albums, placeret som nummer 2!

Severin Opsat: 2005-09-03 13:08:23
Det er også lige før den fortjener det.

hva var navnet? Opsat: 2005-10-21 16:38:21
hva er plassert som nummer 1 sixxdog?

sixxdog Opsat: 2005-11-07 08:45:19
Jeg mener det var Slayer's 'Reign In Blood', Judas Priest's 'Painkiller' eller måske Metallica's 'Master Of Puppets'....og de er egentlig alle værdige kandidater i min bog.

sixxdog Opsat: 2005-12-20 17:30:24
Uha, efter flere års hvile i reolen må jeg stadig konstatere at dette er et teknisk MESTERVÆRK! Jeg kan bare ikke finde superlativer nok...et af mine alletiders allerbedste plader i samlingen. 10/10

KimG Opsat: 2006-02-26 08:04:39
Super anmeldelse!!! Jeg kunne ikke være mere enig - måske bortset fra, at jeg ville føje 'Take No Prisoners' til listen over højdepunkter... Men det er vist en detalje.

Iøvrigt er det fedt, at du fremhæver lige netop det citat, som du gør - det er ret slående i disse tider...

sixxdog Opsat: 2006-02-26 08:15:00
Takker :)

Ja, men alle numrene er jo egentlig højdepunkter - 'Take No Prisoners' og 'Five Magics' er også virkelig lækre skæringer.

Jeg har i øvrigt hørt at dette album efterhånden har solgt 3.5 mill. eksemplarer...er der nogen der kan bekræfte det?

Severin Opsat: 2006-02-26 19:41:29
Dette er nok mit yndlingsalbum med Megadeth, men jeg vil kun give det 8,5. Dette bunder i, at jeg har hørt så meget gennem mit liv, så det ikke slår igennem som værende FULDSTÆNDIGT unikt (samme holdning, som jeg har til Reign of Blood)+at jeg hader Mustaine's stemme.

Hoffmeier Opsat: 2006-02-26 22:24:16
Kan tydeligt huske da skiven her kom frem.. Den blev spillet konstant!! Den holder 100%... ligesom min promille i går.. av!

Lord dark Motley Opsat: 2006-02-27 12:10:18
En klassiker!!!!

Muddley Opsat: 2006-02-28 22:22:34
Lorte anmeldelse sixxdog, kunne du ikke være lidt mere uddybende i dine kommentarer.????

Ha ha, NEJ, flot anmeldelse. Jeg er enig med at dette er en klassiker.

Megadeth er suveræne og som live band et af de fedeste jeg har oplevet.

Ratt Opsat: 2006-03-04 20:30:10
Thrash Metal legenden Megadeth er de største og dette album er SUVERÆNT !!
10/10

Scandinavia Opsat: 2006-07-01 05:54:44
Dette album saa jeg gerne ha' samme status som METALLICA's "Black Album" - MEGADETH havde klart gjort sig bedre som kongerne!!

MEGET dygtigere og MEGET mere interessante!

aslarsen Opsat: 2006-12-20 15:35:39
Nå så fandt jeg lige den her frem fra gemmerne, og jeg må ærlig talt indrømme at de tre første numre er ret fede mens resten ikke er min kop te/kande øl eller hvad man nu siger.. Men nu har jeg jo heller aldrig været tilhænger af trash..

Den ryger nu tilbage i samlingen og bliver nok først fundet frem når/hvis jeg en dag bliver voksen.. :-)

sixxdog Opsat: 2007-05-20 05:00:20
Det ser ud til at 'Take No Prisoners' er kommet på set-listen til den nye turne... Derudover en 3-4 stykker mere fra denne verdensmester-plade! Resten af den (indtil videre) kendte set-liste er postet i forummet.

Hoffmeier Opsat: 2007-06-08 18:00:10
Sidder og drikker inden Lumsk koncerten og hører denne skive.. Det bliver ikke bedre!!

bcd Opsat: 2007-06-08 18:46:11
Ta mig med jeg kommer så sjældent ud :-)

Æ mann Opsat: 2008-05-26 19:20:11
opdagede også lige at den stod i samlingen:P ved at være nogle år siden jeg købte den heh. ja den er sgu cool nok men holder klart fast i painkiller med priest som værende metal album nr EINS;)

Steal Opsat: 2010-02-09 07:10:21
Sidste nyt: Dave Ellefson er tilbage i Megadeth.
Det havde jeg sgu ikke lige set komme

Sbassman Opsat: 2010-02-09 11:42:40
Hold da helt kæft - det havde jeg heller ikke set komme. Nu mangler vi så bare at Marty og Nick også kommer tilbage. Megadeth har jo planer om at spille hele Rust in Peace skiven live. Det bliver ikke det samme uden Marty...

-=MP=- Opsat: 2016-05-22 12:36:04
RIP Nick Menza.

krisholmes Opsat: 2016-05-22 12:49:31
Ja, det var lidt af en overraskelse!
Tilmed, så vidt jeg har forstået, på scenen... :(

Scandinavia Opsat: 2016-05-26 08:21:31
.. Og for at gøre det hele lidt mere tragikomisk, så udfyldte Nick netop trommestolen efter den tidligere trommeslager også var død af et hjertetilfælde!
Se, hvis jeg var filmproducer, så havde dette været oplagt som emne for en komedie - Hov, den er jo allerede lavet! Spinal Tap for hulen da!! :)

-=MP=- Opsat: 2016-09-22 17:35:44
Så røg den lige på efter laaaaannngggg tid på hylden, men et skønt genhør, som bare beviser at denne skive altid vil være en klassiker.

-=MP=- Opsat: 2021-01-10 17:30:32
Så kom denne klassiker lige på, og jeg må sgu indrømme at jeg stadig er imponeret over den teknik/riff osv. Jøsses hvor har de krudt i røven.

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.