Jettfever

Karakter: 8.5/10

Min første tanke da jeg fik skiven i hånden var; ’Man kan sgu da ikke have et nummer der hedder ”Dow Jones Index” – hvad fanden laver det amerikanske aktie-index på debuten fra et svensk hard rock band???’

Men skiven røg på og ud ryger der det fedeste hard rock, til tider med en særdeles metallisk kant og ikke mindst masser af tyngde. Debuten fra svenske Shiva er simpelthen en vinder hele vejen igennem.

Bandet er egentlig en duo bestående af Anette Johansson, hvis kraftfulde, lettere nasale vokal sidder lige i skabet og guitarist og sangskriver Mats Edström, der har formået at kreere en samling fede, guitardrevne numre, der sætter sig godt fast i bevidstheden. Udover de to er resten blevet indspillet af gæstemusikere, der mærkeligt nok ikke engang er nævnt i bookletten, hvilket de heller ikke er selv. Ikke mindst manden bag gryderne må føle sig lidt snydt, da han leverer en fornem indsats.

Der er ingen tvivl om at Shiva er startet ud som et hard rock band, da det er den overvejende lyd her på debuten og det høres tydeligt i numre som den glimrende åbner ”Marilyn”, ”Another Man’s Wife” og den storrykkende ”Lead You On”. Men at bandet senere skulle gå i en mere metallisk retning høres også tydeligt - og her rykker de for alvor - især på ”Free My Soul” og den fede lukker ”No Place For The Living”.

For at vende tilbage til min åbningsreplik, så jo, det kan man åbenbart godt og det kan endda være det suverænt fedeste nummer på en skive. Og i disse finanskrise-tider giver den endda rigtig god mening rent tekstmæssigt. En rigtig hard rock basker med et kanon drive, der i bund og grund bliver holdt sammen af et fænomenalt riff i omkvædet, krydret med Anettes kraftfuld vokal.

Produktionen er egentlig ganske ok, men lidt speciel og ikke helt oppe i verdensklassen, men det er ikke noget der kan lave om på at debuten fra Shiva ganske enkelt er et fedt, konsistent og ikke mindst afvekslende album – særdeles anbefalelsesværdigt.