www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Jett, Joan : Sinner. Album Cover
Informationer
Band:  Jett, Joan
Titel:  Sinner
År:  2006
Genre:  Rock
Land:  USA
Bruger rating
Rating: 0
Stemmer: 0
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Riddles  4:00
2.  A.C.D.C.  3:20
3.  Five  5:14
4.  Naked  3:50
5.  Everyone Knows  3:13
6.  Change The World  3:07
7.  Androgynous  3:08
8.  Fetish  3:23
9.  Watersign  3:10
10.  Tube Talkin'  3:37
11.  Turn It Around  3:44
12.  Baby Blue  4:06
13.  A 100 Feet Away  2:33
14.  Bad Time  5:01
 
Medlemmer
Dougie Needles:  Guitars
Enzo Penizzotto:  Bass
Joan Jett:  Guitars, Vocals, Producer
Kenny Laguna:  Keyboards, Producer
Thommy Price:  Drums
Producer:  Bob Rock
Producer:  Ted Templeman
Beskrivelse
Jettfever Karakter: 9/10

Det her er lige nøjagtig det album jeg aldrig turde tro på, men i den grad håbede på, ville udkomme en dag. Joan Jett er tilbage i absolut storform og præsenterer her på Sinner sit absolut stærkeste album i godt 20 år. Sidste gang Joan for alvor ramte plet var vel omkring skiverne Good Music og Up Your Alley fra hhv. ’86 og ’88 og denne topper faktisk dem begge…klart endda.

Stilen, attituden, vokalen og ikke mindst numrene er i den grad tilbage. Det her er for genialt og satme lækkert at høre at The Queen of Rock stadig har noget at byde på! Det her er Jett som man kendte hende i start 80’erne. Lettere punk-inspireret hardrock, med Joan’s karakteristiske stemme og guitar i forgrunden. Sangskrivningen er der heller ikke lavet om på og varetages fortsat primært af Jett, Kenny Laguna og Jim Valance.

For første gang er der lidt politisk indhold i numrene, især på den geniale åbner ”Riddles”, men også på ”Change The World” og det klæder hende i den grad. ”A.C.D.C.” tordner derudaf på bedste, nå ja, AC/DC manér (tjek lige videoen til det nummer med Jett og Carmen Electra!). Kvindens lettere omtumlede forhold til kærlighed/sex kommer under finurlig, men herlig behandling i ”Androgynous” og ”Fetish” – klassisk Jett. Og som prikken over i’et er der også en glimrende, om end lidt ligegyldig, genindspilning af klassikeren ”A 100 Feet Away”.

Joan Jett er tilbage med første studiealbum i 12 år og det i storform – TAK!

Og tjek så lige de fantastiske citater fra George W. Bush og Donald Rumsfeld der er samplet ind i slutningen på ”Riddles” – stenhård, perfekt afslutning på Joan Jett’s bedste nummer siden de to første skiver. Fantastisk.

Sikre træffere: Alt, men især ”Riddles”, ”A.C.D.C.”, ”Change The World”, "Fetish" og "Bad Time"
2009-05-09 15:33:33

Jettfever Opsat: 2009-05-11 18:28:57
Så fik jeg endelig taget mig sammen til at opdatere Jett's diskografi lidt her på siden...også på tide. Nu mangler der vidst kun lidt småting! :D

Satme noget af positiv overraskelse den her - perfekt comeback album! Kom nu til Europa tak!!!

Cirka halvdelen af numrene blev iøvrigt udgivet på det halvobskure album Naked tilbage i 2004, der desværre kun udkom i Japan.

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.