Jettfever

Karakter: 9/10

Det her er lige nøjagtig det album jeg aldrig turde tro på, men i den grad håbede på, ville udkomme en dag. Joan Jett er tilbage i absolut storform og præsenterer her på Sinner sit absolut stærkeste album i godt 20 år. Sidste gang Joan for alvor ramte plet var vel omkring skiverne Good Music og Up Your Alley fra hhv. ’86 og ’88 og denne topper faktisk dem begge…klart endda.

Stilen, attituden, vokalen og ikke mindst numrene er i den grad tilbage. Det her er for genialt og satme lækkert at høre at The Queen of Rock stadig har noget at byde på! Det her er Jett som man kendte hende i start 80’erne. Lettere punk-inspireret hardrock, med Joan’s karakteristiske stemme og guitar i forgrunden. Sangskrivningen er der heller ikke lavet om på og varetages fortsat primært af Jett, Kenny Laguna og Jim Valance.

For første gang er der lidt politisk indhold i numrene, især på den geniale åbner ”Riddles”, men også på ”Change The World” og det klæder hende i den grad. ”A.C.D.C.” tordner derudaf på bedste, nå ja, AC/DC manér (tjek lige videoen til det nummer med Jett og Carmen Electra!). Kvindens lettere omtumlede forhold til kærlighed/sex kommer under finurlig, men herlig behandling i ”Androgynous” og ”Fetish” – klassisk Jett. Og som prikken over i’et er der også en glimrende, om end lidt ligegyldig, genindspilning af klassikeren ”A 100 Feet Away”.

Joan Jett er tilbage med første studiealbum i 12 år og det i storform – TAK!

Og tjek så lige de fantastiske citater fra George W. Bush og Donald Rumsfeld der er samplet ind i slutningen på ”Riddles” – stenhård, perfekt afslutning på Joan Jett’s bedste nummer siden de to første skiver. Fantastisk.

Sikre træffere: Alt, men især ”Riddles”, ”A.C.D.C.”, ”Change The World”, "Fetish" og "Bad Time"