www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Without Warning : Step Beyond. Album Cover
Informationer
Band:  Without Warning
Titel:  Step Beyond
År:  1998
Genre:  Progressiv rock/metal
Land:  USA
Bruger rating
Rating: 0
Stemmer: 0
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  Step Beyond  6:47
2.  More  4:59
3.  Prophet  4:41
4.  Gracefully  7:56
5.  Who Am I  4:24
6.  Turning Pages  6:19
7.  To The End  6:14
8.  The Embrace  9:11
9.  Remember Me  4:42
 
Medlemmer
Alex Perialas:  Mixer
Graham Thomson:  Bass
Jack Bielata:  Vocals
Steve Michael:  Drums
Ted Burger:  Guitars, vocals
Vinnie Fontanetta:  Keyboards, vocals
Beskrivelse
The Warrior Karakter: 8/10

Dette er Without Warnings tredje og tilsyneladende sidste udgivelse efter hvad jeg har googlet mig til. Havde aldrig hørt om bandet, men Sixxdog var så venlig at sende skiven her til mig. Tak for det, Sixx!!!
Og jeg er positivt overrasket, må jeg sige. Hvad vi har her er en flok yderst kompetente og dygtige musikere, hvad der jo også er et must når vi snakker prog. Er musikerne ikke af en vis kaliber, falder det nemt til jorden. Men disse drenge kan deres kram! Numrene er godt gennemarbejdede og der er tænkt over tingene. Sangeren er desværre en lille smule irriterende at høre på, men her i skrivende stund, hvor jeg hører skiven for bare anden gang, har jeg allerede vænnet mig en smule mere til hans stemme. I det hele taget virker det som en skive der vil vokse jo mere man hører den.
Guitaristen spiller fedt og keyboardspilleren lægger et fedt "tapet". Rytmegruppen spiller sikkert og godt og der er en god helhed i produktionen. Rent teknisk og kompositorisk kan man ikke sætte en finger på noget, men det der trækker en smule ned er dels sangeren, dels at de på en eller anden måde mangler noget signatur. De lyder som så mange andre af de mindre prog. metal bands der kom i kølvandet på de store (Dream Theater, Symphony X, Pain Of Salvation, Ayreon, Vanden Plas, Queensryche osv.).
Deres store styrke er, når der går instrumental i den. Der er godt nok ingen deciderede instrumental numre på skiven, men traditionen tro, når vi snakker progressiv musik, er der mange instrumentale passager ind imellem. Og her er de altså stærke!
I mine øjne er højdepunktet på skiven track 8, "The Embrace", hvor musikerne rigtig får lov at udfolde sig.
Alt i alt en fed skive, og lige nu, hvor sidste sanger rinder ud, sidder jeg og får lyst til at høre skiven igen. Havde skrevet 7.5 oppe i karkteren, men den er steget til 8 alt imens jeg har siddet og skrevet dette :-). Men det bør også lige nævnes, at skal man have noget ordentligt ud af at høre cd'en, så skal man også helst være til genren. I modsætning til f. eks. Dream Theater (der var de igen :-)), som mange "almindelige" metalheads jo godt kan lide...
Skiven er indspillet i 3 forskellige studier, og der er ikke opført nogen producer. Så det er ikke en fejl, at der kun er opført en mixer under credits...
2006-07-06 07:12:43

The Warrior Opsat: 2006-07-06 07:19:40
Hovsa! He he...Hvordan en sanger rinder ud ved jeg sgu ikke! Der skulle selvfølgelig have stået "hvor sidste sang rinder ud"...Sorry...

The Warrior Opsat: 2006-07-06 07:23:37
...og så bør det vel også nævnes, at de ifølge en mærkat på coveret, har været på tour med selveste Symphony X!

sixxdog Opsat: 2006-07-06 08:18:24
Det var eddermame hurtigt du fik så meget ud af en plade jeg ikke fattede en meter af...selv efter en håndfuld afspilninger!

Men fed anmeldelse, og fedt at det var noget du kunne li' :)

RenisseD Opsat: 2006-07-06 08:27:04
Ku' dælme godt tænke mig at høre deres første album "Making Time" fra ´93... hovedsageligt fordi produceren hedder: Eddie Kramer!!! :-)

The Warrior Opsat: 2006-07-06 08:33:28
Ha ha...Jamen, som du vist nok selv engang har skrevet, bør man vel egentlig ikke anmelde en skive før efter min. 10 gennemlytninger...Men som jeg har skrevet i anmeldelsen, så lugter det af en skive, som vinder ved flere gennemlytninger...
Men er man ikke så meget til prog kan den måske godt være lidt tung at danse med...Jeg synes sgu det er ok!
Takker, endnu engang!!

The Warrior Opsat: 2006-07-06 08:36:13
Øhh, mit indlæg var selvfølgelig stilet til sixxdog...Havde ikke set RenisseD's kommentar, der var smuttet ind imellem :-)

Btw...da jeg googlede på dem så jeg godt, at de har haft nogle producere på deres tidligere skiver, som vist nok er nogle mere etablerede af slagsen :-) (Hvad ved jeg, går ikke så højt op i producere...)

Scandinavia Opsat: 2006-07-24 05:21:25
Damn...Har ofte passeret dette album...Har dog aldrig turdet koebe, men det goer jeg naeste gang!!

Nogen prog. fans der kender bandet SUPERIOR???

Er det godt?

The Warrior Opsat: 2006-07-24 07:11:07
Hey Scand...Jamen, hvis du kan lide prog er dette også et ganske udmærket album! Genhørte den lige forleden dag, og det er sgu meget gedigent.

Nej, kender ikke Superior - ved kun at de er tyskere...

The Warrior Opsat: 2006-07-24 07:13:43
...men der er da ind imellem kommet noget godt prog fra tysk side. Vanden Plas og Poverty's No Crime f. eks....

Steal Opsat: 2006-07-24 08:03:34
Fed progmetal, kan klart anbefales
Den er iøvrigt billig til købs på
QXL lige nu

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.