sixxdog

Karakter: 8/10

Endnu et fremragende album fra Overkill. Denne gang er Gant og Cannavino blevet skiftet ud med de to nye shredders Comeau og Marino. Men selvom der efterånden ofte har været udskiftninger på guitarposten, så er det ikke altid lige let at høre - Verni ved hvilken lyd Overkill skal have, og så går han efter den guitarist der passer bedst ind i Overkill's lydbillede. Der er ikke så meget at sige, andet end det er deres bedste udgivelse siden '91, og selvom den stadig har lidt leftover feel fra "I Hear Black", så er den meget mere lig "Wide Fucking Open". Opskriften er stort set den samme, bare endnu bedre udført og noget mere gennemført. Der findes nogle stille passager på skiven, men der findes så sandelig også nogle helt igennem sindssyge sange, som nærmest kan få dig til at sprænge i luften af ren energi-udladning. F.eks sangen "Certifiable" er et godt eksempel på typisk Overkill Insanity! Og Bobby Blitz vil jo altid lyde som en ond, lobotimiseret udgave af Udo Dirkschneider på en overdosis af amfetaminer! **Andre fede sange der løfter denne plade er "Battle", "Burn You Down", "God-Like" og "Let Me Shut That For You". Det eneste lille slag jeg vil gi', er at albummet ligesom taber pusten når vi er nået forbi den første håndfuld numre. Ikke fordi sangene bliver dårlige, men det går mere over i den groovede afdeling af Overkill, som vi kender det fra bl.a "Necroshine" Og "I Hear Black", og måske sangene skulle have været blandet anderledes. Men ellers et yderst lækkert produceret Overkill-album, der selvfølgelig står i thrash-samlingen.