Jettfever

Karakter: 10/10

Alle kender vel det at man har et band der nærmest kan betegnes som en "Guilty Pleasure", den slags der er ilde set i heavy-kredse - den slags band hvor reaktionen på at man sætter et album på er noget i retning af; "Hvad fanden er det for noget". For nogle er det Michael Bolton, The Beatles, måske endda Mariah Carey - for mig er det The Runaways.

Dette notoriske band blev dannet af den ligeså notoriske producer-med-mere Kim Fowley tilbage i 1975. Rygterne omkring bandet var mange; bl.a. at de blev casted mere på grund af deres udseende og evne til at stønne på scenen, end på deres musikalske kvaliteter. Sandheden er dog at bandet fungerede som et egentligt band, oprindelig dannet omkring Joan Jett, Sandie West og sangskriveren Kari Krome.

I form af at være verdens første all-girl rock band og med et image af sexede Runaways blev bandet hurtigt signet til Mercury Records, der udgav debuten i '76.

Stilmæssigt spænder bandet vidt; fra alm. rock, over pre punk-rock til 70'er glam og tidlig heavy metal. Ballet åbnes af monster hittet "Cherry Bomb", der er blevet bandets signatursang og hele vejen igennem serveres der charmerende garagerock med masser af melodi, attitude og en ikke uvæsentlig portion naivitet. Sidstnævnte er absolut ikke negativt ment.

Bandet blev hyldet for at nedbryde kønsroller og for deres attitude, men samtidig latterliggjort af usande rygter og pga. deres image.

Men historien om Runaways' debut er samtidig historien om et band bestående af 5 piger med en gennemsnitsalder på bare 16 år(!), der leverer kompetent rock og blev starten på en lang karriere for især to af medlemmerne der senere skulle få stor succes; nemlig Joan Jett og Lita Ford.

Og kvaliterne er bestemt tilstæde allerede på dette spæde stadie. Joan Jett's evne til at skrive simplistiske, men alligevel majestætiske rocknumre ses flere steder og hendes punkede attitude kommer perfekt til udtryk på Lou Reed coveret "Rock And Roll". Lita Ford viser ligeledes tænder allerede her og leverer en fremragende præstation på den seksstrengede og hendes talent for fede riffs skinner helt igennem på f.eks. "Secrets".

Ganske enkelt en på flere måder vigtig milepæl i rock historien og der kan ikke gives andet en topkarakter for denne gamle perle, der for mig altid vil stå som en lysende stjerne på rockhimlen.