Scandinavia

Karakter: 7.5/10

Dette er fortsættelsen til stjernebandet, THE SIGN's "Signs of Life" skive, hvor vi på mystisk vis fulgte babyen Aryon og hendes kamp for at leve livet. Aryon er nu blevet en stor pige og er på en sjælerejse igennem U.S.A. - Vi møder hende således på forskellige tidspunkter hvor hun møder nye mennesker i sin søgen efter en identitet... Øhhh, ja... Et yderst mystisk koncept, må man sige!

Nå, men dette album blir' jo i den grad sablet overalt man finder en anmeldelse, men denne gang blir' det ik' sådan! Lad os dog lige få kritikpunkterne overstået med det samme! Ja, her er computertrommer, og ja, de ødelægger en del dynamik i sammenspillet. Ja, albummets stemning er generelt mørkere og mindre hit-præget end debuten, hvilket virker underligt når nu Mark Mangold er mastermind bag projektet.

Når disse kritikpunkter så er blevet beskrevet, så vil jeg nu også alligevel mene, at dette er et yderst fedt komponeret koncept! Som nævnt tidligere følger vi Aryon rundt omkring i U.S.A. og til hver epoke i hendes liv følger en ny stemning, et nyt tempo og et nyt tema for teksten. F.eks. møder hun den perverterede Motorcykel Messias der kun er ude på sex - I dette nummer er musikken hård og hurtig og beskriver auditivt hvordan Aryon og præsten drøner ud ad landevejen (og i sengen!). På sangen "Shine" søger Aryon op i bjergene og møder lokalbefolkningen, hvor musikken derfor skifter til en mere sjælefuld omgang med flotte harmonier og stille stemning. Ja, og sådan fortsætter hele albummet - En ret holistisk oplevelse, at lytte til musikken og læse teksterne samtidigt - Fedt!

Derfor har mange af Mark's typiske A.O.R. fraser derfor også ladt livet for konceptet, men vi får dog også lige besøg af Al Fritsch fra DRIVE, SHE SAID på et par numre (som medskriver) og her fornemmer man magien fra Mark's andre projekter.

Dette er et udpræget "nørdealbum", hvor man ska' ha' tiden til at lytte alle 15 sange igennem, men har man det, så er det nu også en fantastisk oplevelse. Stilen er forankret i 70ernes POMP fraser og har, i modsætning til debuten, mange flere progressive dele i sangene, selvf. sammensat med topklasse musikere og ik' mindst verdensklasse stemmeføring.

En anbefaling har albummet klart fortjent!