START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Informationer
Bruger rating
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
Jettfever | Karakter: 6.5/10 |
Lidt af et had/kærlighedsforhold jeg har til denne skive med den italienske metaldiva, Roberta ”Morgana” Delaude.
Efter en demo i ’87 og en selvtitlet EP fra ’88, der i dag er lidt af en eftersøgt raritet, indspillede hun debuten ”Lady Winter” i ’89, der dog kun udkom i få eksemplarer pga. problemer med pladeselskabet og nu kun er til at skaffe i en bootlegversion. I stedet udgav selskabet så denne opsamlingsting i 2005, der består af numre fra demoen, EP’en og albummet og indeholder stort set det samme som ”Lady Winter”, men nu i remasterede versioner.
På den ene side er det fedt. Hun synger fantastisk når hun går op i tonerne og musikken er langt hen ad vejen glimrende – tidstypisk, gennemarbejdet og velproduceret 80’er metal. Men til gengæld er hendes stemme til tider så også pænt irriterende, især når hun synger i det dybere register. Og så har jeg altså lidt problemer med italiensk accent - det er absolut ikke så slemt som det kunne være, men det skæmmer altså lidt.
Og kvaliteten af numrene svinger også alt for meget. Numre som ”Skin On Skin”, ”Lady Winter” og ”Man” er superfede, men det ødelægger det lidt når de skal blandes med ideforladte skæringer som ”Save Me” og ”Without You”. Og hvorfor to af numrene ligger som én skæring giver heller ikke meget mening.
Og så er det jo fantastisk at sende en udgivelse på gaden med stavefejl i titlen. Og når det så er sagt så kan man også undre sig over titelvalget. Fint nok, de fleste numre er fra ’87, ’88 og ’89, men når man så lukker med et nummer fra ’92 så holder den med de tre år heller ikke ligefrem.
Falder man over den billigt eller er man totalt hooked på 80’s female frontet metal, så skal den købes, da der helt klart er fede ting at hente her, men nogen essentiel udgivelse bliver det aldrig.
2010-09-11 22:04:56
10 Skala
Du skal være logget ind for at kommentere albums.