Jettfever

Karakter: 8.5/10

Hmm, det er sjældent særligt fedt at skulle æde sine fordomme, men her bliver jeg sgu nok nødt til det. Edguy har altid haft mange trofaste fans, men også mange ligeså trofaste kritikere – jeg har altid hørt til i sidstnævnte kategori.

Har aldrig haft meget tilovers for Tobias Sammet og gutterne. Eneste lyspunkt for mig var Hellfire Club, der egentlig er en glimrende skive, hvis man lige ser bort fra den forfærdelige ”Lavatory Love Machine” og ”King Of Fools”. Men man kan jo ændre sig og i dette tilfælde er det nok mere Edguy end mig der står for den største ændring.

På deres sidste par skiver er Edguy jo stille og roligt bevæget sig væk fra deres power metal rødder og gået mere og mere imod hard rocken, og med deres nye opus Tinnitus Sanctus er de så tæt på at komme helt ud af skabet som overhovedet muligt.

Jeg må æde min skepsis overfor bandet og ganske enkelt slå fast at Tinnitus Sanctus er et superfedt og særdeles interessant udspil. Åbneren ”Ministry Of Saints” er en ganske fed, traditionel åbner der ikke overrasker specielt. Det overraskende er at herefter går der stille og roligt mere og mere hard rock i det som albummet skrider frem. ”Sex Fire Religion” og balladen ”Thorn Without A Rose” gør ikke det store for mig, men derudover er det sgu kun kvalitet der bliver budt på.

”The Pride Of Creation”, ”Nine Lives” og ”Dragonfly” er glimrende skæringer, men det absolute højdepunkt er trekløveret der lukker albummet. Den superfede ”9-2-9”, den overraskende gennemførte og anderledes ”Speedhoven” og så endelig den støvede hard rock perle ”Dead Or Rock”. Ingen tvivl om at Edguy vil miste en del af deres gamle fans her, vi nærmer os jo næsten Gotthard-agtig hard rock her, men det er svinefedt!

Bonusnummeret ”Aren’t You A Little Pervert Too?!” er såmend ganske underholdende, men ikke essentielt at man får den med. Til gengæld er der på deluxe-udgaven ligeledes en bonusdisk, med en livekoncert fra Los Angeles, optaget under Rocket Ride worldtouren.

Tobias Sammets vokal er blevet langt mere moden, mørkere og afvekslende end tidligere – fremragende vokal. De irriterende, ensformige dobbelte bastrommer er væk, og sangskrivningen er faktisk af høj, høj klasse.

Et for mig særdeles overraskende album, der varmt kan anbefales til alle her på siden, da det stilmæssigt burde ramme stort set alle herinde. Det bliver et lidt forsigtigt 8,5 fra mig, men det skulle ikke undre mig om den kryber endnu højere op.

Og lav så det fullblown hard rock album næste gang, i stil med ”Dead Or Rock” – det kunne blive rigtig stort.