START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Informationer
Bruger rating
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
Scandinavia | Karakter: 7/10 |
Så for satan da!!! Så er der sgu' kommet stil over Vejlenserne her! For at gøre en lang historie kort, så gik L.A.'s pladeselskab neden om og hjem og derfor fik disse sange aldrig dagens lys at se, tilbage i 1985. Året efter gik L.A. i opløsning og der skulle gå 17 år før man hørte til dem igen. Det øjeblik husker jeg tydeligt!! I TV2 Nyhederne, i den allerbedste sendetid, var der et indslag fra "Ratcity" hvor man fulgte L.A. sammen med Tommy Hansen i Jailhouse Studios! Nu skulle den anden skive fandme udgives!! Resultatet sidder jeg så og lytter til nu og skal straks sige at det er 10 gange bedre end deres debut!! Meget mere melodisk og med Tommy Hansens trademark produktion! Ja, så går man sgu' ik' helt galt i byen! Jeg har dog hørt bedre vokalarbejde, men ellers et ganske værdigt udspil fra et håbefuldt dansk band!
2005-01-28 13:25:03
Scandinavia | Opsat: 2005-02-15 12:14:36 |
Sad lige og rockede til denne skive i en mindre brandert igår...Det starter sgu' meget godt med fed lyd og gode melodier, men meget af materialet er sgu' for forskelligt og vokalen holder bare ik' | |
|
Sixxgunner | Opsat: 2005-06-07 16:06:23 |
Jeg må give The Jack ret igen, vokalen er simpelthen ikke god nok. "Creditcard Love" er skiven eneste 100% fede skæring, resten er meget fyldrelateret stof.. | |
|
Scandinavia | Opsat: 2005-06-07 16:09:55 |
Jaaa, man kan vel ikke gøre for at man er GUD, kan man?? | |
|
Tommy Lee | Opsat: 2006-02-09 19:30:20 |
Kan godt huske da tv2 sendte det med l.a.. Lidt sjovt at det pludselig dukkede op der haha. | |
|
Scandinavia | Opsat: 2006-02-09 19:31:29 |
Hehe - Ja, jeg kom i hvert fald op ad sofaen i en ruf!! | |
|
aslarsen | Opsat: 2006-11-12 20:35:42 |
Sidder lige og hører denne her for første gang.. Og efter 3½ nummer syntes jeg da det rykker meget godt.. Min udg. her er forresten en dobb. cd med den første skive med også.. |
|
|
Jettfever | Opsat: 2008-12-06 22:18:51 |
Elsker denne skive (og debutten også for den sags skyld) - helt fantastisk stemning og fede numre. Dansk metalhistorie! | |
|
Jettfever | Opsat: 2008-12-06 22:22:48 |
Hehe, faldt lige over min gamle anmeldelse af skiven - skrevet til Danish Metal da skiven udkom - og da den ikke ligger på deres side mere af en eller anden grund smækker jeg den lige ind her. Den er lang, I know(!)...var sgu glad dengang, haha: Bare det at dobbeltalbummet indeholdende L.A.s eponyme debut album og den nye Unfinished Business, ligger på bordet foran mig, er noget der får smilet frem på mine læber. Det har jeg sgu set frem til. Når det der strømmer ud af højttalerne så samtidig er noget der bedst beskrives som ren magi, kan der ikke være nogen tvivl om at det har været ventetiden værd. L.A. blev dannet i starten af 80’erne i Vejle og udgav efter en enkelt demo deres debutalbum i 1985. Denne blev generelt rigtig godt modtaget rundt omkring, men derefter gik det for L.A. som det gik for mange andre nye bands på den tid. Dvs. den sædvanlige triste historie om bands der gik tabt pga. fallitramte pladeselskaber, problemer med turneer osv. Resultatet blev at bandet gik i opløsning i 1986, inden de fik færdigindspillet deres andet album. Men grundet en stor efterspørgsel på en genudgivelse af debutalbummet, fandt bandet langt om længe sammen igen i 2003. Da kemien stadig var der indtog L.A. Jailhouse Studierne og gik i samarbejde med Tommy Hansen i gang med at støve de gamle demobånd af og endelig færdiggøre det andet album, der havde ligget og samlet støv i 17 år. Det er der kommet noget ganske unikt ud af, der har fået navnet Unfinished Business. Kombinationen af tidstypisk 80’er metal/rock og en krystalklar, fyldig og moderne produktion fungerer simpelthen fantastisk og der hersker ingen tvivl om at dette er noget nær den ypperligste produktion jeg har hørt fra Tommy Hansen. Og det siger vist ikke så lidt… Musikmæssigt befinder L.A. sig et eller andet sted i grænselandet mellem Hard Rock og klassisk Heavy Metal, lidt som man kender det fra f.eks. Pretty Maids. Som en lille fodnote kan det da også samtidig nævnes at Ronnie Atkins fra selv samme band, var inde omkring bandet i den spæde start. Men nok om historien… Der er ikke noget revolutionerende ved L.A.’s musik og de kommer ikke til at flytte nogen grænser med denne re-union. Men til gengæld er det de her disker op med så gennemarbejdet og fyldt med hits, at det egentlig ikke gør så meget. Hvis du udelukkende er til grænseoverskridende prog eller aggressiv smadder, bliver du skuffet, men for alle andre burde der være noget at komme efter på Unfinished Business. Lige fra de storslåede semi-ballader som ”High On You” og ”Last Night”, over hårdtslående træffere som ”Creditcard Lover” og ”News On The Loose”, til den fuldendte og ultra coole ”Down The Cross” viser L.A. at fordi man har været væk fra scenen betyder det ikke at man har glemt hvordan man leverer varen. Jan Achmanns melodiske vokal, om end lidt rå i kanten, passer perfekt til L.A.’s musik og hans præstation på bassen er ligeledes ikke til at sætte en finger på. Ikke mindst takket være et par imponerende basgange i ”High On You”. Kernen i bandet må dog siges mest at være bygget op omkring de tre Impgaard brødre, på guitarer og keyboard, da bandets helt store force især er samspillet mellem netop solide guitar riffs, bakket op af keyboard. Især brugen af keyboard og ligeledes de mange korarrangementer vil måske umiddelbart kunne få nogle til at rynke på næsen, men her fungerer det så absolut og løfter numrene det ekstra stykke fra standard til hits. Det eneste kritikpunkt er længden på albummet, der reelt set kun består af 6-7 numre. Men når så pladsen er fyldt ud med to fede live-numre, optaget i Saltlageret tilbage i 1984 og da hele debutskiven er givet med som bonus, er der vist ikke så meget at brokke sig over. Især da debutskiven stadig står som et lysende eksempel på hvor fed metal der var i kongeriget allerede dengang. Tag bare et nummer som den tidløse klassiker ”Gates To The Sky” og du har et godt eksempel. Dette er ganske enkelt et imponerende stykke metal(-historie)! |
|
|
Du skal være logget ind for at kommentere albums.