START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Informationer
Bruger rating
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
KimG | Karakter: 7.5/10 |
På den seneste turne proklamerede Dave Mustaine, at nu var det slut - man skulle ikke forvente hverken at se eller høre mere fra Megadeth. Nu 3 år senere, efter det i mine ører lidt skuffende "The System Has Failed", er Dave Mustaine & Co. tilbage med det seneste vredesudbrud - denne gang primært rettet mod FN (United Nations).
Det første man lægger mærke til er art-work'et, for det ligner ikke noget man tidligere har set på et Megadeth-album - og hvor er Vic Rattlehead blevet af? Jo, han er her skam stadig, han er bare blevet en ældre mand i stedet for et skelet... I begyndelsen af 2006 udskrev Megadeth i samarbejde med deviantART en konkurrence, hvor målet var at redesigne Vic Rattlehead. Grafikken er absolut flot og ret så blodig, men jeg savner nu Vic i sit gamle udseende.
Nå, men videre til det, som det jo egentlig handler om - musikken!
*** SLEEPWALKER ***
Vi starter albummet med et trademark riff, som kun Megadeth spiller dem - man er bare ikke i tvivl om, at dette er Mustaine's signatur og det er fedt! Masser af energi, vrede og ondskab - helt som det skal være.
*** WASHINGTON IS NEXT! ***
En absolut potent efterfølger til åbningsnummeret - vi starter med en lækker lead for derefter at gå over i endnu et Megadeth trademark riff. Det er fedt, det er hårdt, det er melodisk - det er Megadeth!
*** NEVER WALK ALONE... A CALL TO ARMS ***
Og så direkte til den anden ende af skalaen... Åbnings-riffet er sådan set ganske fedt, men selve verset og melodien hele vejen igennem sangen er bare noget rod. Det dårligste nummer på skiven - intet mindre.
*** UNITED ABOMINATIONS ***
Og så hæver vi intensiteten til det fjorten-dobbelt og går amok på FN! En meget stemningsladet sang med en god melodi, en lidt dyster stemning og et fint riff. De to sidste linier i omkvædet trækker dog ned på helheds-indtrykket - jeg tror gerne det er svært at finde en ordentlig melodi til at synge ordene "United Abominations" til, men melodien er sgu bare for fesen lige netop dér.
*** GEARS OF WAR ***
Smack! Efter en lille intro, rammer hoved-riffet lytteren lige i fjæset - det er simpelt, men pokkers effektivt og tungt som bare fanden. Desværre sluttes nummeret af med en underlig omgang rock-fis, som jeg personligt gerne havde set udeladt.
*** BLESSED ARE THE DEAD ***
Okay, helt væk fra "Cryptic Writings" er vi så ikke kommet. Sangen kunne stil-mæssigt godt passe ind på den skive eller på Mustaines sideprojekt, MD.45 - ikke så hårdt, men mere groovy. Ikke voldsomt ophidsende, men heller ikke decideret dårligt.
*** PLAY FOR BLOOD ***
Hvis det forrige nummer kunne have været på "Cryptic Writings", så kunne dette nummer godt have været på "The System Has Failed". Det er nogenlunde lige så rodet som det meste på den skive og riffet er hverken synderligt ophidsende eller hårdt. Desværre igen en sang under middel.
*** A TOUT LE MONDE ***
Hmmm, hvad der lige har fået Mustaine til at ville genindspille denne sang som en duet med Cristina Scabbia fra Laguna Coil, skal jeg ikke kunne sige. Det er da stadig en fremragende sang og en udmærket version af den, men et eller andet sted virker det overflødigt at smide den på albummet - den havde nok passet bedre ind som b-side eller noget andet i den retning.
*** AMERIKHASTAN ***
En ganske pudsig sang, hvor Mustaine leger med ordene og tager os med til eksotiske destinationer som "New Yorqatar", "Califarabia" og "Amerikhastan". Teksten er - naturligvis - politisk og ganske god, men igen svigter melodien desværre. Med den tekst og sangtitel kunne det være blevet lidt af en klassiker, men det bliver det næppe...
*** YOU'RE DEAD ***
Egentlig en sang med et OK vers, men omkvædet ødelægger det hele - igen lyder det meget rodet og egentlig ikke særligt godt. Når det ydermere lyder som noget, man har hørt før, så holder det bare ikke - selvom mellemspillet og soloen er ganske fed.
*** BURNT ICE ***
Som det måske kan fornemmes, er anden halvdel af skiven lidt af en ørkenvandring. Det afsluttende nummer redder bestemt lidt af helhedsindtrykket. Der er en bedre melodi og sangen er ganske enkelt bedre sat sammen. Det er formentlig det nummer på skiven, der kun vil blive bedre og bedre jo mere man hører det.
Men hvad er så konklusionen - er Megadeth for alvor tilbage eller fejler systemet igen?
Well... Lad mig sige det på den måde - "United Abominations" er en god skive, og en del bedre end "The System Has Failed", men der er altså stadig langt op til perlerne "Rust In Peace", "Countdown To Extinction" og "Youthanasia". De har absolut lagt "Risk" og "Cryptic Writings" bag sig og på den måde kan man godt sige at Megadeth er tilbage - men sådan for alvor tilbage, nej det er Megadeth ikke. Der er 3-4 af sangene der ikke holder, og det er for mange missere på et album til at man kan sige det.
2007-05-24 21:26:52
KimG | Opsat: 2007-05-27 08:26:16 |
Bortset fra det, så læste jeg en anmeldelse af albummet (kan ikke lige huske hvor), men han mente da i hvert fald at Glen Drover ikke nåede Marty Friedman til sokkeholderne og derfor var de fleste guitarsoli lidt kedelige... Go figure! | |
|
Steal | Opsat: 2007-05-27 08:29:30 |
Friedman er god, men Drover tører gulvet med ham | |
|
Steal | Opsat: 2007-05-27 08:33:43 |
Synes 7,5 er lidt fedtet. Rust in Peace var fantastisk, men synes United Abominations kan være med langt hen ad vejen, så de får 8,5 af mig | |
|
KimG | Opsat: 2007-05-27 10:55:02 |
Jeg skal heller ikke udelukke at min karakter stiger hen ad vejen... Jeg havde måske for store forventninger til skiven, og så bliver man hurtigt skuffet, selvom det rent faktisk ikke er så skidt igen. Den når ikke op på Rust In Peace-niveau, men stemningen og lyden er godt på vej og jeg har netop "opdaget" 'Blessed Are The Dead', så man ved aldring om jeg ligepludselig opgraderer karakteren... :) | |
|
sixxdog | Opsat: 2007-05-27 11:19:35 |
Jeg har kun hørt skiven små 10 gange i sin helhed, men ret hurtigt tegner der sig et billede af et genopstået MEGADETH. 'The World Needs A Hero' var et lidt overset album, det var fyldt til randen med godt musik, men til tider virker det en smule tandløst, og det er nok grunden til at det ikke blev deres sidste plade...the fans wanted more! Med 'The System Has Failed' fra forrige år, fik folk til at gå i selvsving...Megadeth tilbage i stor stil, og næsten på højde med de gamnle skiver i begyndelsen af det sorte årti...90'erne. Jeg troede personligt ikke på at TSHF kunne overgåes.. 'United Abominations' har været det mes hypede album siden jeg ved ikke hvornår, og det kan vi takke en masse gode anmeldere for. Verden over er denne plade blevet priset som noget nær verdens syvende vidunder, og jeg kan egentlig godt forstå hvorfor. Denne plade er langt mere aggressiv i udtrykket end Mustaine og co. har lavet det længe. Produktionen er i top, virkelig i top (Countdown style!) med et par enkelte irritationsmomenter i mixingen, men det er småting. Det vigtigste er uden tvivl nerven. Dave Mustaine er endnu engang pissed off og politisk indigneret. Så sammenlagt lyrikken med det aggressive og MEGET tekniske aspekt i musikken, har vi her en plade der på mange måder kunne have været puttet ind mellem 'Rust In Peace' (1990) og 'Countdown To Extinction' (1992). Melodier og struktur tager det bedste fra disse to suveræne skiver. Guitarene skal jo nævnes når vi taler Megadeth, og jeg har altid sat Marty Friedman op på en piedestal uopnåelig for de fleste. Men jeg skal lige love for at Glen Drover har skudt papegøjen mht. bandvalg - eller faktisk er det jo Mustaine der har fanget den største fisk.. Drover er måske ikke så 'ren' i sit udtryk og har måske heller ikke de neo-klassiske erfaringer at trække på, men han passer bare SÅ perfekt til Megadeth og de idéer Dave Mustaine står for. Han er i den tekniske superliga, men samtidig er han så løsluppen at det ikke går hen og bliver stringent og kønsløst på noget tidspunkt. Han er det perfekte modspil til Mustaine, og hold dog din fede kæft hvor er dette i særdeles høj grad et GUITAR-WANKER_ALBUM uden lige! 54 solo'er har jeg talt i coveret, og så skulle man jo tro at der var en masse uigennemtænkt hiven og flåen i de seks strenge, men det er bare ikke tilfældet. Jeg tør næsten vove påstanden, at 90% af samtlige soli er velovervejede og velkonstruerede. Listen folks...this is grande! Megadeth har jo også altid været sværvægterne hvad angår deres rytmesektion, og lad mig bare nøjes med at sige dette: Vi savner faktisk ikke Junior! James Lomenzo leverer en omgang fabelagtig basspil...hele spektret igennem, med den mest chokerende selvtillid jeg har hørt længe. Og i lydbilledet ligger bassen nok bare perfekt.. Og så til selve materialet.. Ja..jeg har sjældent været så begejstret for en skive som jeg var/er det med 'The System Has Failed' - en noget nær perfekt MD plade. Super mange super-melodier, og MD igen tilbage med det vrede udtryk og en udtalt energi der vel næppe kunne toppes af noge igen. Men så er det alligevel som om at 'TWNAH' og 'TSHF' bare var en slags træningslejr op til 2007 udgivelsen.. 'United Abominations' er det bedste album med MEGADETH siden 'Countdown To Extinction' i mine ører - nu skal det igen nævnes at min endelige dom først kan falde om et halvt års tid, da jeg jo lige skal sætte mig lidt mere ind i detaljerne (og dem er der mange af!)...dette er kun en umiddelbar beskrivelse af førstehåndsindtrykket - og nogen (jeg ved, en del) mener at dette er 'Rust In Peace 2'. Og som nævnt, ja den ligger ret tæt op af de skiver, men den er samtidig så meget sin egen, at sammenligninger er overflødige. I vanlig mega-melodisk stil spytter Dave Mustaine sine politiske frustrationer ud over det meste af denne skive, men også andre emner bliver taget op, til fri fortolkning af lytteren. Det vigtigste element er dog at man kan høre entutiasmen, spilleglæden mm. For dette kunne vitterligt være et debut-album fra et meget sultent band. Talentet afslører dog at der absolut ikke er tale om et nyt band, og i det hele taget lyder det hele dejlig velkendt. Denne Megadeth skive kunne være udgivet i 1989, 1991, 1993...det er ikke til at høre. Storslået! Første gang jeg hørte pladen var det nærmest som mit hoved skulle eksplodere af alle de indtryk (der er jo grænser for hvor meget min hjerne kan kapere), og jeg havde svært ved at få hændere ned. Anden gang jeg spillede skiven, var det som at få besøg af en gammel ven. Tredie gang synger man med på omkvædene, fjerde gang smadrer man sit hus i et adrenalin-rus i 'verdens højeste rutjebane-agtig' stil. Og ved I hvad? Her efter en 8-10 gennespilninger kildrer den stadig i maven når jeg hører den. Flere detaljer vil blive opdaget, der er nok at tage af. Holdbarheden vil afsløre hvor dette album endeligt placerer sig på Megadeth skalaen. Stilmæssigt, lydmæssigt, talentmæssigt, materialemæssigt og lyrikmæssigt ligger vi helt deroppe hvor 'RIP' 'CTE' 'TSHF' og 'Youthanasia' også befinder sig. Time will tell.. Sangene: Sleepwalker - 9/10 (perfekt åbner i vanlig MD klasse-stil) WIN - 8/10 (den kunne ligeså godt have været på RIP...genial!) Never Walk ALone..A Call To Arms - 8/10 (melodisk og en anelse progressiv) United Abominations - 10/10 (måske det bedste nummer, øje for detaljerne og dette komplekse nummer har meget at byde på, i lang tid fremover) Gears of War - 10/10 (måske pladens mest simple nummer, men det virker PERFEKT! er lavet til det kommende GoW spil til Playstation3) Blessed Are The Dead - 10/10 (en fantastisk stemning, en fed historie og lyrik og så lige en fantisk stemning) Play For Blood - 8/10 (nice pace, og Dave snerrer guddommeligt) A Tout Le Monde (Set Me Free - 7/10 (unødvendig ide fra pladeselskabets side, men det virker nogenlunde helstøbt sammen med resten af pladen, og tempoet hjælper) Amerikhastan - 9.5/10 (endnu et RIP nummer, genial tekst og kodyl riffing!) You're Dead - udenfor bedømmelse Burnt Ice - udenfor bedømmelse Sangene alene giver altså noget der ligner 8.8/10 Men så skal der også være plads til point for produktion, udførelse, indpakning osv. Så jeg vil lande på en 9.5/10 bare for at kunne have noget at fylde på senere hen.. De sidste to sange på skiven har jeg hørt nok til at kunne komme med en førstehånds-bedømmelse. Og det er også hvad de andre er, en forhåndsbedømmelse. Jeg ville egentlig slet ikke kommentere/anmelde denne skive endnu, da den stadig er al for ny til at kunne sige noget troværdigt om. Men da KimG var hurtigt ude, og da han ikke er helt enig med mig, så blev jeg nød til lige at give min ydmyge mening til kende. Men det er med forbehold, for det kan jo sagtens ændre sig i løbet af de næste par år. Perfekt er pladen nok ikke, men jeg kan ikke se hvordan vi skal kunne komme ret meget tættere på.. Det må i hvert fald være top-kandidat til årets album - der ser jeg absolut ingen konkurrence foreløbig. Ej heller Ozzy's lidt påtagede ny-udgivelse. |
|
|
KimG | Opsat: 2007-05-27 14:08:38 |
Jeg erkender blankt, at jeg har været hurtigt ude - måske også for hurtigt - men så må jeg rette op på det hen ad vejen. Det er absolut ikke et album, der ryger på hylden lige med det samme - der skal lyttes til det igen og igen - og der er især på den anden halvdel nogle numre som skal flere chancer end de har fået på nuværende tidspunkt. Når vi nu taler om "Årets udgivelse", så skal jeg da heller ikke udelukke at skiven bevæger sig længere op på listen i løbet af året - og der er trods alt stadig en del måneder tilbage af året, hvor der kan nå at udkomme mange gode albums - men når det er sagt, så skal jeg gerne indrømme at de nye albums fra både Ozzy og Freedom Call pt. står over Megadeth. Om de så også gør det når vi skriver den 31. december, kan jeg af gode grunde ikke svare på. Og så har jeg fået tjekket op på nyt Megadeth-merchandize - og de har fået lavet en tour t-shirt med the 4 horsemen (fra inlay'et), og den skal jeg bare eje! Jeg satser stærkt på, at de sælger den i VEGA, for på megadeth.com ser den bare super-cool ud :) |
|
|
sixxdog | Opsat: 2007-05-27 16:15:17 |
Ja det er alt for tidligt at sige noget sikkert. Hvem ved om jeg bander dette album langt væk om et halvt år? Haha...nej det er der selkvfølelig ikke den store risiko for, men holdbarheden kan kun tiden fortælle noget om.. Jeg tror dog jeg med ret stor sikkerhed vil lande et sted mellem 8 og 10 i karakter. Og ja! Billedet af 'The Four Horsemen' er SÅ lækkert! I want a poster, 100x100! Men en hættetrøje kan også gøre det :D Grundlovsdag: "Husk Lommepenge!" Wuf! |
|
|
sixxdog | Opsat: 2007-05-28 20:51:06 |
Det er jo en kæmpe fest det her! Sygt sygt! | |
|
Ratt | Opsat: 2007-05-31 13:54:41 |
Hører i dette øjeblik min nyindkøbte cd på fuld udblæsning.. Min umiddelbare konklusion må være efter 2 gennemlytninger. Det er hårdt og melodisk, Lyden er noget nær perfekt. Nå jeg har ik' lige tid til mere, men det er squ' et godt album MEGADETH har fået spyttet ud her, måske nok det bedst siden "Youthanasia". | |
|
sixxdog | Opsat: 2007-05-31 18:07:48 |
S H R E D F E S T!!!!! | |
|
Ratt | Opsat: 2007-05-31 23:34:45 |
Håber de spiller Sleepwalker på tirsdag i Vega.. YEAHH "You're Dead" er et must på tirsdag. Play it loud !! THIS IS METAL !! 9/10 |
|
|
Ratt | Opsat: 2007-06-01 00:10:10 |
Ja det er squ' vildt nok med alle de solo'er Dave og Glen fyrer af her. Sikken en dejlig spillelyst de netop beviser herpå United Abominations.. | |
|
Ratt | Opsat: 2007-06-01 15:32:04 |
Og det brager der'ud ad på fuld hammer.. BURNT ICE er solo'ernes nummer, Damn it, det er fedt !! | |
|
sixxdog | Opsat: 2007-06-01 17:53:48 |
Tror jeg er igang med at spinne guld for 14-15. gang :D Og titelnummeret! Gud i himlen da! Nå, men 1:16 inde i sangen er der et 'bip!"! Hvad er det for noget? Har I andre lagt mærke til det? Det kommer lige efter ordet 'Kitchen' og før 'Held hostage by oil for food'. Kvalificerede bud modtages :D |
|
|
Ratt | Opsat: 2007-06-02 09:13:58 |
Ja jeg har hørt det bip dér !! Men aner ik' hvad det er eller hva' det betyder.. Prøv at spørge selveste Mustaine om det på Tirsdag :-) | |
|
Ratt | Opsat: 2007-06-05 16:44:40 |
Me and the boys sidder og varmer op med albummet her, damn it, det er stærkt det her. Der er ik' nogen decideret dårlige numre, men derimod kun fede tracks hele vejen igennem. Alt i alt er det absolut et af MEGADETH bedste albums, den er i top 3 kun overgået af RUST IN PEACE og CTE..Dette album sparker seriøst røv.. 9/10 |
|
|
Ratt | Opsat: 2007-06-06 17:57:46 |
Glimrende koncert iaftes, hvor de lagde ud med Sleepwalker, fedt at høre den live forresten. Der blev vekslet mellem nye og gamle numre, det var fedt nok. Fatter brik af hvorfor Megadeth kun spillede 1 time og 20 minuter, synes de skulle have givet den lidt mere gas. Han sagde tak for iaften, men jeg havde troet de kom ud for at fyre den lidt mere af, men men ingen ekstra numre øv øv..Kunne så trøste mig selv lidt bagefter til afterpartyet på baren nedenunder, hvor jeg mødte Dave Mustaine og fik ham til at skrive sin autograf på min indgangsbillet. Han sad rigtig der i hjørnet og hyggede sig en lille times tid med et glas rødvin og nogle ellevilde piger, der bare var lykkelige over at få lov til at sidde ved siden ham... | |
|
sixxdog | Opsat: 2007-06-06 18:28:04 |
Har skrevet anmeldelse - sendt til MF....da jeg ikk kunne finde dig MP :-O | |
|
KimG | Opsat: 2007-06-07 06:56:35 |
Jeps, det var en cool aften i VEGA - men de spillede altså et par ekstranumre; 'Symphony Of Destruction' og 'Holy Wars'. Først derefter sagde han "you've been great, we've been Megadeth - good night!". Og ja, afterparty'et var også cool nok. Mustaine så i hvert fald ud til at hygge sig fint og det gjorde vi andre vist også... :-) |
|
|
bcd | Opsat: 2007-06-07 11:56:40 |
Dette blir min første "Megadeath" cd, men efter diverse anmeldelser nægter jeg også at tro at jeg sku blie skuffet | |
|
RenisseD | Opsat: 2007-06-09 10:10:42 |
Bonus nummeret på japser versionen, er et cover af Led Zeppelin's: Out On The Tiles |
|
|
Scandinavia | Opsat: 2007-06-11 10:43:03 |
FEDT ALBUM!!! Den kørte en del i Sverige... Drengene er sgu' tilbage! |
|
|
RenisseD | Opsat: 2007-06-11 11:29:36 |
Denne har jeg også lige bestilt.... | |
|
-=MP=- | Opsat: 2007-06-11 14:38:27 |
Købte den i lør. MEGA fedt album. Mums et riff der er på "Gears of War" sangen... |
|
|
RenisseD | Opsat: 2007-06-15 12:04:14 |
Så fik jeg denne og indtil videre (er ved track 4), er det da en glimrende skive... FED lyd!!! | |
|
sixxdog | Opsat: 2007-06-17 13:23:16 |
Hold da kæft! Af uransaglige årsager fik jeg ikke spillet dette album hele dagen i går! Så nu har den kørt på repeat 5 gange i træk.. Jeg fatter slet ikke noget kan være SÅ godt! Gåsehud, vrede, vellyst, energi, melankoli, glæde, tårer.. Ja hvad denne plade ikke kan få mig til at føle, er småting. Jeg bliver bare nød til at erklære denne skive for MESTERVÆRK! Måske det bedste MEGADETH udspil nogensinde! I cannot get my arms down \m/ 'A white horse on the clouds of death. A red warhorse to end all wars. A pale horse and pestilence led...By a black horse with famine and scales!!" Riffet i titelsangen. Omkvædet i 'Gears of War'og 'Blessed Are The Dead'. Opbygningen, stemningen og melodierne i 'Washington Is Next', 'Never Walk Alone' og 'You're Dead'. Ja, det retfærdiggør jo ikke engang disse sange, for der sgu så mange detaljer og stykker i musikken der bare får det til at løbe koldt ned af ryggen HVER eneste gang den spiller. Og er jeg den eneste der synes at 'A Tout Le Monde' er blevet 20 gange federe end originalen? Så I videoen i Headbangers i Torsdags? I guder da! Jeg vil reinkarneres som Dave Mustaine! Well...ingen superlativer kan retfærdiggøre dette værk, denne skive skal købes og høres, igen og igen og igen og igen og.. Tag så en pause på et par dage, og hør den derefter igen og igen og.. Puha |
|
|
KimG | Opsat: 2007-07-06 08:31:37 |
Jeg har nu fået hørt skiven igennem en hel del gange efter min anmeldelse, og jeg må indrømme, at jeg holder fast i karakteren 7,5 - der er ganske enkelt for mange sange på anden halvdel af skiven, der ikke holder hjem, og så kan jeg bare ikke tvinge karakteren højere op. Punktum. | |
|
sixxdog | Opsat: 2008-01-14 17:48:50 |
Hey guts! Kører det? Så er det jo snart tid til Megadeth i KB Hallen, men næsten inden vi nåede at glæde os over endnu en koncert på dansk grund, så startede rygterne om Glen Drovers mistrivsel i bandet. I dag kunne Dave Mustaine så bekræfte, at Glen er ude. Sad but true :( Man skal sgu lede længe efter en erstatning, af Drovers kaliber, alligevel har Mustaine (som sædvanlig, fristes man til at sige) kapret en guitarist i gudeklassen! Chris Broderick kender vi fra Jag Panzer og ikke mindst Nevermore, hvor han på ekvilibristisk vis har slået sine folder på en lille håndfuld plader.. Jeg vil gå så vidt at sige, at Broderick måske er den mest tekniske/teoretiske guitarist der nogensinde har indfundet sig under Megadeth fanen. Hmm...det siger sgu da ikke så lidt hva'? Tjek dette klip ud : http://www.chrisbroderick.com/video/fiveoctave.html |
|
|
Ratt | Opsat: 2008-01-14 17:59:08 |
Sixxdog hvornår og hvilken plader med Nevermore snakker du om CB har medvirket på ? | |
|
The Warrior | Opsat: 2008-01-14 18:07:16 |
Hej sixxdog! Long time - no hear :-) | |
|
Steal | Opsat: 2008-01-14 18:40:00 |
Broderick har kun hjulpet på en tur med Nevermore. Han har ikke indspillet plader med dem. | |
|
sixxdog | Opsat: 2008-01-14 18:42:50 |
# Warrior - Jeg faldt i et hul og er først blevet hjulpet op nu :/ # Don D - Det ser da godt nok ikke ud til han har indspillet med Nevermore...i hvert fald ikke på mine plader. Men det er hvad der er skrevet op til flere steder på det troværdige inderned! Megadeth Forums er gået ned lige nu, jeg havde ellers noget teoretisk halløj Scan skulle oversætte for mig :D Vender lige tilbage.. |
|
|
KimG | Opsat: 2008-01-14 19:26:46 |
Hey Doggy! Æv, æv, æv med Glen Drover, men Broderick ser ganske kompetent ud... Jeg ville nu gerne have set Drover igen. | |
|
The Warrior | Opsat: 2008-01-14 19:52:56 |
@sixxdog He he...Du behøver skam ikke at forklare noget. Men godt du er blevet hjulpet op, og welcome back :-) |
|
|
Scandinavia | Opsat: 2008-01-14 20:48:16 |
WELCOME BACK, SIXXHOUND!! Good yer' back! Bare skyd ang. det teoretiske, lyder spændende! |
|
|
RenisseD | Opsat: 2008-01-15 15:45:26 |
Nå, dér var du sixxdog... Fandeme godt at se kommentarer fra dig igen!!! :-) | |
|
sixxdog | Opsat: 2008-01-16 09:42:06 |
1000 times thank you, for den varme.. :) |
|
|
Scandinavia | Opsat: 2008-01-16 11:48:08 |
SIXX: Hvad var det for noget teori-stads jeg skulle kigge på? |
|
|
sixxdog | Opsat: 2008-01-16 15:58:19 |
@Scan - Ja nu kan jeg ikke lige finde det :/ Men det var noget en gut havde skrevet om Broderick, noget jeg ikke fattede en bjælde af, noget om hans spillestil mm. Vender tilbage når jeg har fundet det, så skal du oversætte det til hundesprog. | |
|
sixxdog | Opsat: 2008-01-28 20:22:12 |
Dave Mustaine om set-listen til den kommende turné, sakset fra Bravewords.com: "These are all the songs we've got prepared, ready to go, approved by me, we've run over every note and we are ready to do them," he reveals and they are as follows: 'SLEEPWALKER', 'TAKE NO PRISONERS', 'WAKE UP DEAD', 'SKIN O MY TEETH', WASHINGTON IS NEXT', 'KICK THE CHAIR', 'IN MY DARKEST HOUR', 'HANGAR 18', 'GEARS OF WAR', 'À TOUT LE MONDE', 'TORNADO OF SOULS', 'ASHES IN YOUR MOUTH', 'NEVER WALK ALONE... A CALL TO ARMS', 'SYMPHONY OF DESTRUCTION', 'TRUST', 'PEACE SELLS..', 'BURNT ICE', 'HOLY WARS', 'MECHANIX' and 'SHE-WOLF'" Mustaine continues: "And we have 'BLACKMAIL THE UNIVERSE', 'SET THE WORLD AFIRE', 'DEVIL's ISLAND' and 'RECKONING DAY' that Chris and I are still working on so that we can give it some variety. All those solos, we had Chris play by himself and we filmed it by himself and we had him play along with the record. We slowed everything down and we listened to every single solo. Now, certainly we know that there are a couple of solos where the notes are flying by so fast that it's almost impossible to nail every single note. It's like running down the beach after a friend and trying to land in every one of his footsteps he's got. You can get real close, but it's not going to be exactly perfect. I gotta tell ya man these songs are ready to go." Og så skal jeg da lige nævne, at verdens største musik-magasin, GuitarWorld, har lavet kåringerne for 2007 - Bedste Guitarist: Dave Mustaine! Bedste album: 'United Abominations' by Megadeth! Og bedste video: 'Never Walk Alone..' by Megadeth! Og det her album ligger så dybt i min sjæl nu, at det kommer på min alletiders top-10, i min egen, lille forskruede metal-verden :/ Tredie gang jeg skal se "The Mustaine Show", men aldrig har jeg haft glæden af at høre ATLM live - det MÅ da være den ultimative 'lighter-sang'! Hvem herinde, har hår nok på trøflerne til en omgang med Mustaine den 8/2, udover Kim og undertegnede? |
|
|
The Warrior | Opsat: 2008-01-29 07:45:35 |
Hmmm...Nu må jeg sgu snart få genhørt dette album. Har stået stille et stykke tid - lidt fordi jeg et stykke henad vejen er enig med KimG (surpise! :-)). Men når nogen kan være SÅ begejstret som sixxdog eksempelvis er her, så må det altså lige prøves igen... |
|
|
KimG | Opsat: 2008-02-02 19:43:45 |
Chris Broderick tapper sig igennem lidt Mozart: http://www.youtube.com/watch?v=xohcxxt6oHo GODDAMNIT!!! |
|
|
Scandinavia | Opsat: 2008-02-03 08:21:13 |
JA - GODDAMN!!! Han er da sindssyg! :) |
|
|
The Warrior | Opsat: 2008-02-03 09:38:57 |
Så blev den genhørt...Og jo, jeg forstår godt sixxdogs begejstring langt henad vejen. Imidlertid er der et par kiksere på pladen, men de fleste sange er ellers superfede! Har altid været glad for "A Tout Le Monde", men denne udgave er faktisk federe. Den sang fik lige nogle repeats her...Damn, det er fedt! Alt i alt er jeg højere end 7.5 men dog lavere end 10. 8.5 - 9 eller noget...Fed skive! |
|
|
Scandinavia | Opsat: 2008-03-05 11:06:17 |
Har faktisk først fået denne opkøbt idag... I'm late, I know.. Men sikke da en led omgang!! Total topform!! | |
|
Sleazy Dane | Opsat: 2010-07-23 19:58:32 |
Megadeth er et band jeg først er begyndt at høre inden for det sidste års tid, men alle de album jeg har fået tjekket ud holder sgu. Senest er det denne der har roteret. | |
|
-=MP=- | Opsat: 2023-01-21 12:38:11 |
Megadeth=Høj kvalitet. | |
|
Du skal være logget ind for at kommentere albums.