START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS
Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Informationer
Bruger rating
|
Sange
|
Medlemmer
|
Beskrivelse
Jettfever | Karakter: 10/10 |
Debuten fra svenske Naglfar og i manges øjne (undertegnede inklusiv) et af de vigtigste albums indenfor ekstrem-metallen.
Black metal var i starten især et undergrundsfænomen. Men efterfølgende genrens kraftige opblomstring i starten af 90'erne, var det især bands som Naglfar, sammen med Dimmu Borgir, Cradle Of Filth og Immortal, der formåede at få deres musik ud til et langt bredere publikum. Hovedsageligt pga. en langt mere melodisk tilgang til genren.
Som sagt leverer bandet en melodisk udgave af ekstrem-metal, der drager på influencer fra såvel death og som black, som klassisk heavy metal. Især en langt højere professionalisme, teknisk niveau og kompositorisk evne hævede bandet milevidt over hvad der ellers rørte sig i genren på den tid.
Jeg hørte nummeret "Enslave The Astral Fortress" på en compilation, omkring skivens udgivelsestidspunkt og var hooket med det samme. Bandet blev samtidig mit første seriøse bekendtskab med den mørkere del af metallen, hvilket sikkert forklarer en del af min forkærlighed for dette album.
Men kvaliteten er først og fremmest det der sælger denne perle.
Jens Rydén leverer en utrolig aggressiv, dyster, men stadig forståelig vokal. Han er og bliver genrens bedste i disse ører. Musikken bygges langt hen af vejen op omkring Andreas Nilssons fabelagtige guitarspil, men næsten lige så meget omkring Kristoffer Olivius' fremtrædende bas, hvilket giver et på samme tid melodisk og dystert udtryk, der klæder bandet fantastisk godt.
Numrene er der: Især den allere nævnte "Enslave...", men også "Through The Midnight Spheres", "Emerging From Her Weeping" og det korte titelnummer fortjener at blive fremhævet. Dette er simpelthen en tour de force af stemningsfyldt, aggressivt, men dog melodisk black metal. Et værk der ikke er forbeholdt genrens ellers snævre linier og selvophøjede indspisthed, men med en dybde, integritet og stemning der har imponeret langt udover genrens grænser.
Albummet blev for nogle år siden stemt ind blandt de 100 vigtigste metal-udgivelser nogensinde af det tyske blad Rock Hard - fuldt fortjent.
Er du til musik der er hårdere end Maiden og Metallica, så skal du have den her stående. Er du ikke, men bare den mindste smule nysgerrig, så er det her et fandens godt sted at starte.
Vokalist Jens Rydén har desværre forladt bandet for et par år siden. Jeg er bare glad for at jeg nåede at fange dem live tre gange inden da. Der blev sgu næsten fældet glædestårer hver gang - et suverænt band der velfortjent har ry som et af de vigtigste bands indenfor ekstrem-metallen.
2007-07-17 18:42:25
10 Skala
Du skal være logget ind for at kommentere albums.