Efter at have touret med U.F.O med deres første plade, det endda med relativ stor succes, var GIRL blevet berygtet i det meste af England og det kontinentale Europa. Berygtet på grund af deres udskejelser, der bestod af blandt andet fuldemands-slagsmål med hotel personale og sex med tilfældige piger på offentlig tilgængelige brandtrapper i Paris osv.
De havde rigtig forstået at adoptere "The rock & roll way of life", at få det meste ud af det at være rockstjerne.
Ikke desto mindre var bandet blevet lovpriset af branchens anmeldere efter debuten, og fanskaren var også vokset med en ret betydelig hastighed. Sjovt at tænke på, de skulderklap de fik fra de såkaldte professionelle, da Laffy og Lewis's planer med bandet gik ren og skært på image og attitude. De ville virke så feminine som muligt, provokere den ellers så arketypiske Heavy Metal fan, der fremstod som overdrevent testosteron-fyldige maskuline headbangere, hvor man nemt kunne forestille sig at homofobi var en del af deres personlighed.
***Denne plade er optaget i London 1981 og udgivet på Jet Records året efter.***
Denne opfølger skulle bringe bandet på turne sammen med prominente navne som KISS, Ted Nugent, Pat Travers og Ozzy Osbourne, sidstnævnte måtte dog aflyse tournéen efter kun fem gigs pga. udmattelse (surprise!).
Da de begyndte deres egen headlinede tourne i både Europa, Japan, Hong Kong og Thailand med op til 8000 publikumer pr. show, havde de nedtonet deres glamstil en kende, dels fordi fansene ikke helt forstod den slags endnu - det at kombinere Hard Rock og Glam i så gennemført en stil, dels fordi at bandet nu spillede bedre end nogensinde før, og på deres fjerde år som GIRL ikke gad beskæftige sig med homofobiske mistænkeligheder blandt en kraftigt voksende fanskare. Måske det bare var et pres fra pladeselskabet.
Hvis anmeldelserne af debutskiven var brandvarme, så var pressen ikke helt så kogende denne gang, nok nærmest lunke i sine skriverier. Uanset hvad, så solgte 'Wasted Youth' lige så meget som 'Sheer Greed'.
**** Som det nu gik bandet allerbedst, blev Phil Collen tilbudt pladsen i Iron Maiden efter Dennis Stratton. Lewis og Laffy var klar over Collen's talent, og var vel også klar over at han kun var til låns, men de opfordrede ham til at sige nej, da de var overbevist om at der ville komme endnu mere attraktive bud! Et par uger senere blev Collen igen headhuntet, denne gang af Def Leppard, som manglede en erstatning for Pete Willis. Denne gang var opfordringerne fra bandet modsatte, and the rest, as they say, is history..****
Bandet gik herefter langsomt i opløsning, og udgav aldrig et rigtigt tredie studiealbum. Collen skulle blive en af englands største Heavy-guitarister op igennem 80'erne, og i 1985 rejste Philip Lewis til Los Angeles for at prøve lykken, og hans succeshistorie med L.A Guns er vel også kendt af de fleste.
***Personligt synes jeg noget bedre om denne skive; sangene hænger bedre sammen, produktionen er bare fed 80'er lyd og ikke mindst Phil's stemme er begyndt at lyde sleazet og velkendt. Der er flere af de gode sange på albummet, og knap så meget fyld. De anbefalelsesværdige herpå må være 'Thru The Twilight', 'Ice In The Blood', 'Wasted Youth' og 'Overnight Angels', men alle sange er faktisk værd at have i sin samling***
"WE ARE A ROCK & ROLL BAND...GONNA KICK U SOME ASS!"
2005-10-03 19:35:27