Det er altid spændende, når de gamle drenge udgiver en comeback skive. Sidst vi hørte fra dem, var i 1994, så naturligvis var jeg spændt, da jeg satte den i afspilleren for første gang.
Steve Blaze er den eneste genkendelige. Alle andre er blevet skiftet ud. Og så skulle man jo nok tro, at allerede der, ville det gå galt. Men det gør det sjovt nok ikke. Derrick LeFevre, som har fået den utaknemlige opgave at afløse Ron Taylor som Lead sanger, gør et afsindig godt arbjede. Generelt, formår disse gutter at skabe en sound, som man kan forvente af Lillian Axe. Selve denne sound ligger ikke langt fra det ældre materiale de har lavet før. Melodierne udebliver desværre af og til. Og mange af numrene må næsten betegnes som fyld. Og så er der 2 numre som strækker sig over 8 minutter. Det er fuldstændig unødvendigt. Lige de 2 numre er nok skivens svageste.
Men generelt er det et album, som jeg mener enhver Lillian Axe fan burde eje. Den skal høres igennem et par gange, men kan næsten garantere, at den bliver bedre og bedre for hver gang.
2008-02-27 08:25:24