Jettfever

Karakter: 8/10

Noget anderledes, men faktisk ganske fedt, nyt album fra ex Runaway og guitar-queen Lita Ford.

Det første der rammer én når man hører Wicked Wonderland, hendes første udspil i 14 år, er det særdeles moderne udtryk, både mht. produktion, stil og lyd. Hvis man ønsker et nostalgi-trip tilbage til hits som ”Close My Eyes Forever”, ”Larger Than Life” og ”Playin’ With Fire”, så får man sig en slem forskrækkelse.

For det kan godt være at fru Ford har rundet de 50 (jeps, 50!) for over et år siden, men det har ikke afholdt hende fra at skrive hendes tungeste, mørkeste (og mest sexede) materiale til dato. Lydbilledet er domineret af tunge guitarer, masser af dyb bas, en del samples hist og her og ikke mindst en superfed trommelyd. Faktisk en rigtig fed produktion og det er egentlig noget af det der redder albummet lidt.

For Wicked Wonderland er lang, måske lidt for lang. Men den fede produktion og faktisk også Lita’s overraskende stærke og insisterende vokal, sammen med at numrene faktisk holder niveauet igennem skiven, gør dog at det ikke når at blive kedeligt. Men…lidt færre numre og lidt flere hits havde dog nok været at foretrække.

Jim Gillette synger en hel del på albummet og gør det faktisk helt ok, f.eks. på den glimrende ”Indulge”, hvor det stort set kun er ham bag mikrofonen. Hvis der skal komme lidt kritik, så savner jeg det samme som jeg altid savner på Lita’s soloudgivelser; lidt guitar mere flashy guitarlir – kom nu kvinde, du er så fed på den spade, vis det nu! Og så er det måske lidt for meget at køre næsten hele albummet op på ét emne…sex, sex, sex.

Men, men, et overraskende modigt og ganske solidt comeback, der bestemt storsvinger til tider. Velkommen tilbage Lita!

Sikre træffere: ”Scream”, ”Indulge”, ”Betrayal” (tjek lige det groove og den solo!) og ”Sacred”