www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.
Slayer : World Painted Blood. Album Cover
Informationer
Band:  Slayer
Titel:  World Painted Blood
År:  2009
Genre:  Thrash
Land:  USA
Bruger rating
Rating: 9.5
Stemmer: 1

9.5 Tommy Lee
Du skal være logget ind for at rate skiver.

Sange
1.  World Painted Blood  5:53
2.  Unit 731  2:40
3.  Snuff  3:42
4.  Beauty Through Order  4:37
5.  Hate Worldwide  2:52
6.  Public Display Of Dismemberment  2:35
7.  Human Strain  3:09
8.  Americon  3:23
9.  Psychopathy Red  2:26
10.  Playing With Dolls  4:14
11.  Not Of This God  4:20
 
Medlemmer
Dave Lombardo:  Drums
Jeff Hanneman:  Guitars
Kerry King:  Guitars
Tom Araya:  Bass, Vocals
Producer:  Greg Fidelman
Producer:  Rick Rubin
Beskrivelse
Jettfever Karakter: 8.5/10

Holder meget af de klassiske Slayer skiver fra 80’erne, selvfølgelig især Reign In Blood, der er og bliver en udødelig kæmpeklassiker og en af genrens absolutte hjørnestene. Men omvendt har jeg heller aldrig været en af dem der render rundt med Slayer logoet ridset ind i brystkassen af bar beundring og jeg må blankt indrømme at jeg ikke har fulgt dem specielt meget siden den triste Diabolus In Musica fra ’98.

Alligevel fik jeg af uransagelige årsager lyst til at give deres nye opus en chance…og hvilken overraskelse. Det kan godt være at kalenderen nu siger 2010, men det er vidst gået Slayer forbi og skal da love for at de er tilbage i storform.

Jeg er tæt på at udråbe åbneren og titelnummeret til et af de absolut fedeste Slayer numre til dato, er du sindssyg det storrykker. Storladent, intelligent og hamrende aggressivt - der er smæk på drengene stadigvæk. Så er skiven ligesom sat i gang. Og sådan fortsætter det ellers. Omkvædet i ”Unit 731” er så klassisk Slayer som det overhovedet bliver og ”Snuff” starter som alle thrashnumre burde; med en hvinende, halsbrækkende guitarsolo. Fremragende!

Og de holder sgu niveauet igennem skiven syntes jeg. Og så er der en række passager hist og her der unægteligt leder tankerne tilbage til Reign In Blood skiven – tjek bare ca. 2:30 inde i ”Beauty Through Order”…genialt!

Har egentlig altid haft en svaghed for Tom Araya’s vokal og syntes den holder fantastisk godt stadigvæk, alderen til trods. Han kan sgu rent faktisk synge, hvilket han også beviser flere steder her på World Painted Blood.

Og rent musikalsk giver d’herrer King og Hanneman’s guitarsoli stadig ikke så meget mening, men atonalt eller ej, så lyder det sgu stadig kanonfedt alligevel! Og så giver det vel lidt skjult tilfredshed for os andre der heller ikke gider sidde og terpe skalaer, hehe.

Det her er thrash uden så meget pis. Aggressivt, hurtigt, teknisk intelligent og hamrende fedt. World Painted Blood viser at Slayer er tilbage på tronen. Køb den!

Sikre træffere: World Painted Blood, Unit 731, Snuff, Hate Worldwide og Psychopathy Red
2010-01-09 17:14:52

metal man Opsat: 2010-05-14 19:49:27
Rigtigt fedt album fra de modne herrer i Slayer lejren, som viser at det grå guld stadigt har meget at byde på:-)

Tommy Lee Opsat: 2018-02-11 10:34:13
Et solidt håndværk fra Slayer. De lækre numre står i kø herpå.
For mig er den nærmest helt oppe og ringe. 9,5/10
Skal jeg tage favoritnumre ud må det være World Painted Blood,Snuff,Americon,Playing With Dolls.

10 Skala

Du skal være logget ind for at kommentere albums.