www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.

Black Metal

Black Metal opfattes forskelligt af mange og er misforstået af flere.

Grunden er at der findes to syn på, og opfattelser af hvad musikken skal indeholde for at kunne betegnes Black Metal - på den ene side mener man at der image- og tekstmæssigt skal være en overordnet sammenhæng, altså nærmest en livsholdning og et anti-kristent religiøs tilgang til musikken som helhed. På den anden side er der tale om den musikalske stilart, endnu et udspring af Thrash Metal i 80'erne og søster til Death Metal på mange måder.

Genren kan desuden deles op i to perioder: Den første, som i dag er uddød, eller i hvert fald erstattet af den anden og nuværende udgave af genren, bestod af bands som var stilmæssigt nærmere traditionel Heavy Metal og NWOBHM - det var bands som Venom, Bathory, Celtic Frost, Mayhem, Bulldozer og Mercyfull Fate.

Black Metal som vi kender det i dag havde sin inspirationskilder i ovennævnte bands, men er alligevel helt sin egen.
Herfra vil jeg kun omtale den nuværende stil kaldet Black Metal (anden periode):

Musik-teoretisk er Black Metal tydeligt inspireret af klassisk musik, stilen er nærmest opfundet og volddyrket i Norge hvor det var bands som Burzum, Enslaved, Darkthrone, og Emperor der tegnede genren og gjorde den populær fra slut-firserne og op igennem 90'erne.

Karakteristika:

Meget hurtig og jævn teknisk guirtarspil, ofte brug af vibrato
Enten meget diskant guitar eller også en meget fyldig ditto, sjældent i mellemtone
Hurtige og aggressive trommer, ofte med 'blast beats'
Keyboards er ofte brugt til at give den overordnede stemning, en nærmest hul, orkesterisk lyd
Vokalen er ofte diabolsk og skrigende (ingen growl)
Underproduktion, med vilje, for at give en mere autentisk, kold og uhyggelig stemning/lyd
Lyrikken omhandler satanisme/paganisme i udpræget grad

Kropsmaling er endnu en ofte brugt gimmick i BM verdenen, og det antyder måske også at der er ligeså meget tale om en livsstil, som en musikalsk genre. Sort og hvid ansigts/kropsmaling bliver bl.a brugt for at fremstå teatralsk, som enten et rådnene lig eller et pestbefængt væsen fra den anden side. Dertil kan også høre læder og nitter i overstørrelse.

Bandmedlemmer har desuden også en tradition for at have mere eller mindre fantasifulde kunstnernavne.

Væmmelige kuriositeter der ofte (fejlagtigt) bliver forbundet med Black Metal miljøet:

I starten af 90'erne kom genren på de fleste menneskers læber verden over, da Mayhem's forsanger 'Dead' skød hovedet af sig selv med et oversavet jagtgevær, patronerne var forsynet af Varg Vikerness (Burzum). Han efterlod en seddel hvorpå der stod "Excuse all the blood". Euronymous (guitar) fandt liget af Dead og skyndte sig at hente et engangskamera i den lokale kiosk, for derefter at tage billeder af liget, som senere var at finde på coveret af albummet 'Dawn Of The Black Hearts'. Det siges også at Euronymous samlede dele af Dead's hjernemasse og kranium, for at lave kødsovs af massen og en halskæde af kraniet.

Et par år efter dræbte Varg Vikerness Euronymous med 23 knivstik og afsoner i øjeblikket på sin straf som lød på et år pr. knivstik

Der har ofte været sådanne tilfælde af kontroversiteter i forbindelse med bands og deres medlemmer i miljøet, men at forbinde dette galskab med hele genren er fjollet og naivt, de udgør vel kun en procent på 2-3 stykker, hvilket selvfølgelig også er for meget. Men for langt de fleste af os handler det jo bare om musikken.

Vigtige bands i genren udover de allerede nævnte:

Behemoth
Dark Funeral
Illnath
Dimmu Borgir
Satyricon
Gorgoroth
Immortal
Nattefrost
Borknagar
Marduk

Skrevet af : Sixxdog