www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.

Death Metal

Denne Heavy Metal sub-genre har sit udspring af Thrash Metal og dukkede så småt op i midten af firserne, hvor genren blev tegnet af to bands, nemlig Possessed og Death, begge fra USA.
De tidligste inspirationer for genren inkluderer bands som Slayer og Venom, der selvom de spillede Thrash, efterhånden havde bittesmå døds-elementer at byde på - Slayer med 'blast-beats' og Venom med 'growl', to af tingene der kendetegner genren i dag.

Tekstmæssigt skiller Death Metal sig ud ved at være narrativ i sin udformning, altså en fortælleform uden brug af den gængse - Vers-Omkvæd-Vers osv.

Death Metal har sine regler, men ikke uden undtagelser. Normen for selve musikken er dog som følger:

Vokal: 'Growl' eller 'grunt' som er en hals-sang teknik mange bruger, men kun få mestrer.

Guitar/bass: Rytmisk, kromatisk og til tider proggressiv og ekstrem 'voldelig' i sin udførelse og lyd.

Trommer: 'Blast Beats' er en konstant trommeform der bl.a i en vis hastighed (og gerne med to stortrommer) kører dobbelt takt af lilletrommen. Stilen har sine rødder i Hardcore Punk og Thrash Metal.

Death Metal er en ekstrem og teknisk form for heavy, der med sine hurtige temposkift og komplekse guitarspil aldrig er gået hen og blevet radiomusik, men derimod har haft et trofast følge siden genrens spæde start. Genrens storhedstid var i 1990'erne hvor der stort set dukkede hundrede nye bands op hvert år igennem dette årti. I mellemtiden er det også blevet til flere sub-genrer så som bl.a Grindcore og Melo-Death.

De vigtigste bands i genrens historie:

Possessed
Death
Morbid Angel
Autopsy
Cannibal Corpse
Entombed
Deicide
Master
Suffocation
Obituary
Napalm Death
Carcass

Skrevet af : Sixxdog