Prog Rock
Ifølge nudansk ordbog betyder ordet ”progressiv” fremadskridende. I rockmusik betyder det ganske enkelt, at musikken udvikler sig, inden for en enkelt sang, komposition eller et helt album. Prog er kendetegnende ved, at man lader sig inspirere af andre genrer, oftest klassisk og jazz, men stadig med rock som hovedingrediensen, og uden at man kan kalde det for fusion. Dertil er der for meget rock iblandet. Typisk har musikerne en meget høj standard, og selvom der som regel er sang på de fleste numre, er en af varemærkerne i progmusik lange instrumentale passager. Skift i rytmen er heller ikke ualmindeligt, og man arbejder meget med stemninger, opbygning og klimaks.
Progressiv rock opstod som genre omkring 1970, hvor bands som Genesis, Jethro Tull, Emerson Lake & Palmer, Gentle Giant ,Yes, King Crimson osv. begyndte at lave typiske prog plader, men Beatles havde allerede i 1967 flirtet lidt med det progressive, da de udgav en af rockhistoriens største milepæle, ”Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band”. Op gennem 70’erne havde den progressive rock sin storhedstid – indtil punk’en dukkede op. Dette blev dødsstødet for prog, men også andre genrer måtte på det nærmeste lade livet. Prog var pludselig blevet meget upopulært, og man hørte stort set aldrig genren spillet i radioen mere. Heller ikke musikskribenterne gad at beskæftige sig med orkestrene, og prog var nu undergrund med utroligt dårlige levevilkår. Bands som Genesis og Yes, sadlede fuldstændig om, solgte ud, og blev meget kommercielle. Op gennem
80’erne var det vel kun Marillion som for alvor formåede at blive kendte.
Da prog metal i starten af 90’erne begyndte at være noget folk gad lytte til, gav det også gode muligheder for den traditionelle prog, og det var som om at genren blomstrede en lille smule op igen. Bands som The Flower Kings, Spock’s Beard, IQ osv. var pludselig i stand til at sælge plader ”til husbehov”. Internettet var så småt ved at blive alle mands eje, og det var meget lettere at finde informationer, og ikke mindst skiver, med bands som normalt aldrig ville have set dagens lys.
Progressiv rock er stadig en lille genre, men da verden jo er blevet meget mindre pga. internettet, lever prog’en stadig i bedste velgående.
Eksempler på progbands:
Nutidige: Spock’s Beard, The Flower Kings, Transatlantic, Arena, IQ, Neal Morse, Porcupine Tree, Enchant, Cairo
Gamle: Jethro Tull, Genesis, Yes, Captain Beyond, ELP, Gentle Giant.
Skrevet af: The Warrior