Whitesnake |
Karakter: 7.5/10 |
Ralph Van Manen er blot en af 80'ernes mange CCM-artister. Han var/er en del af Nashville scenen, men han er vel nok mest kendt i sit hjemland, Holland.
I dette tilfælde bliver den kristne lyrik ik' overskyggende og alt-dominerende. Sangene handler som de fleste AOR-albums overvejende om kærlighed, og jeg mindes faktisk ik', at Jesus bliver nævnt en eneste gang. Nogle af teksterne er derimod sjove og charmerende, hvilket fx er tilfældet ved sangen "Harry & The Band" – "I Just Want To Play, With Harry And The Band".
Cd'en har en meget atmosfærisk stemning over sig, og stilen er temmelig soft. Lyden er altså flot, og keyboardet fylder desuden en del i lydbilledet. Ralph Van Manen står for det meste selv for keyboard-spillet.
Cd'en minder mig lidt om Gary Wright's album "Who I Am". Albummet er ren AOR/Westcoast, men nogle af sangene har også et snert af pop over sig. Melodierne vinder dog med tiden!
Et laidback-udspil til de stille aftener med klar keyboard-lyd og flotte sange. 7.5/10.
2007-07-01 22:06:25