-=MP=-

Karakter: 10/10

”Good To Be Bad” er nok en af de fedeste comeback albums i nyere tid, for Hr. Coverdale og Co, har virkelig lavet en fremragende skive.

Endnu engang beviser David at han stadig har en af branchens bedste vokaler, samtidig med at han flot bliver bakket op af guitaristerne Reb Beach, og ikke mindst den afsindige dygtige og fræsende Doug Aldrich.

Stilen er det ikke pillet ved, man får virkelig hvad man havde håbet på, og så endda lidt til.

Skiven åbner tungt og dejligt med ”Best Years”, hvorefter den fortsætter med en af de fedeste riff baseret sange de har lavet ”Can You Hear The Wind Blow”.

Et par ballader er det selvfølgelig også blevet til, nemlig ”All I Want, All I Need”, ”Sommer Rain”, og ikke mindst den lidt Cinderella agtige ”Till The End Of Time”.
Om de når de store klassikere fra 80’erne skal være usagt, men med tiden skal de nok sætte deres præg, idet det er meget flotte og følsomme numre.

Sagt på en anden måde, så føles det som om at denne udgivelse, er skiven der skulle komme efter 1987 albummet, idet den på nogle punkter er en anelse tungere, men absolut ikke ringere.
Alle 11 numre er fremragende, så her er altså ingen svage punkter.

I stedet for, at jeg vrøvler løs om denne pragtfulde cd, så Køb den.

Hvad fanden, det er forår og solen skinner, Whitesnake er langt om længe tilbage med nyt materiale, og intet mindre end en ny klassiker er blevet født, så derfor kan jeg kun give den 10/10.