Så er gode gamle Axel endnu engang ude med et nyt album, dog uden de store overraskelser.
Men alligevel elsker jeg når manden udkommer med noget nyt, for produktionen og musikerne er altid i top klasse, og han har efterhånden brugt de samme folk i mange år.
Det skal siges, at han har lavet albums der en den bedre end denne, men som skrevet før så oser det hele af kvalitet, men opfindsomheden er til tider svær at finde.
Der hvor det fungerer bedst, er når sangene starter langsomt, og stille og roligt udvikler sig.
Når de lige rammer den form, ja så kommer gåsehuden hurtigt frem hos undertegnede, men det er selvfølgelig også pga Johnny's fantastiske vokal.
Så favoritterne denne gang er ”Gone With The Wind”, ”Fly With Me” og titel nummeret ”Lost XXlll”.
Et standard Axel album med, men med gode momenter.
2023-01-13 08:00:00