Man skal glæde sig hver gang at Scorpions laver et nyt album (og det gør jeg), for de er jo nogle aldrende herrer, så man ved aldrig hvornår det er slut.
Nyeste skud på stammen er ”Rock Believer”, og bare ved at kigge på coveret, så ser det ud til, at de gode gamle tyskere vil tilbage til rødderne, og efter første snurretur kan man kun konstatere at det lige netop er det de har gjort.
Som altid så er her masser af kvalitet, og efter at Mikkey Dee er kommet med på gryderne, er det ligesom om, at de er vågnet lidt op.
Jeg vil dog sige at ”Rock Beliver” er ikke en af de bedste skiver de har lavet, men den er god, og klart en skive den kan anbefales, især pga sange som ”Rock Believer”, ”Shining Of Your Soul”, ”Seventh Son”, ”Peacemaker”, ”Shoot For Your Heart” og den obligatoriske ballade, men den er altså smuk ”When You Know (Where You Come From).
Ikke så mange svulstige sange, men mere 1,2,3 og så kører vi.
Personligt er jeg mere til de svulstige sange, så håber, hvis de laver et album til, at det bliver lidt i stil med ”Return To Forever”, idet jeg synes at det er noget af det bedste de har lavet i nyere tid.
2023-01-21 13:38:33