KimG	Karakter: 8.5/10

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg igennem længere tid havde afskrevet Scorpions – igennem 14 år for at være helt nøjagtig. ’Face The Heat’ fra 1993 var i og for sig et godt album, men lidt af et antiklimaks efter den fantastiske ’Crazy World’ og de efterfølgende udgivelser helt frem til 2007 var IMO ganske ringe. Selvom ’Humanity Hour 1’ måske ikke er det mest helstøbte album, var det en ganske positiv udgivelse og det indeholder nogle fede elementer.

Nu, mere end 35 år efter deres debut, er Scorpions så for alvor tilbage på den internationale hard rock scene med ’Sting In The Tail’! Hvilket jo gør deres udmeldelse om, at bandet opløses efter den forestående verdensturné, en del mere ærgerlig...

The Scorps er nemlig tilbage i den fede 70’er / 80’er hard rock stil og det klæ’r dem i højeste grad! Meine er stadig overdrevent svær at forstå (og eftersom booklet’en er uden tekster, kan man kun gætte på hvad han synger om), rytmesektionen med Kottak og Maciwoda er tight som bare pokker og guitar-duoen Schenker/Jabs fyrer nogle fede spader af. Men som det vigtigste af det hele, så er melodierne i dén grad sat i fokus på denne skive. Produktionen en også helt fin, uden dog at være banebrydende på nogen måde.

Det negative? Albummet indeholder hele 4 ballader/semi-ballader, og det er sgu lige i overkanten når der kun er 12 sange i alt, men eftersom det rent faktisk er nogle gode ballader, så er det til at overse.

RAISED ON ROCK
Albummet starter med en simpel 70’er-inspireret rocker, der egentlig sætter standarden ganske fint. Den består af et fint, lille riff og dertilhørende lead samt et omkvæd alle kan synge med på: ”Yeah I was raised on rock”. Bortset fra en ligegyldig talk box effekt fra Jabs, så er det sådan hér vi gerne vil høre Scorpions.

STING IN THE TAIL
Titelsangen er en anelse mere up-tempo og moderne, og kunne måske godt have passet ind på ’Crazy World’. En helt okay opfølger på ’Raised On Rock’, der leder os sikkert videre igennem albummet.

SLAVE ME
Nu bliver så MEGET mere moderne og dystert. Stilmæssigt er vi helt fremme i 2007 og ’Humanity Hour 1’. Et tungt, fedt riff med nogle cool effekter og en tekst, der leder tankerne hen på nogle meget specifikke klubber i Berlins nattemiljø...

THE GOOD DIE YOUNG
Den første single fra albummet feat. Tarja (ex-Nightwish) på gæstevokal. En semi-ballade af højeste kaliber! Jo mere, jeg hører denne sang, jo mere bliver jeg grebet af teksten og dét univers der synges om – den gi’r sgu ståpels hver gang!

NO LIMIT
Og så kom der fart over feltet igen! En up-tempo rocker, der snildt kunne have fundet plads på ’Blackout’. Fedt riff. Fed melodi. Fedt tempo. Fed sang.

ROCK ZONE
For at det ikke skal være løgn, så hæves tempoet lige et ekstra niveau hér. Og endnu engang passer det godt ind i sammenhængen – omkvædet er ganske simpelt, men yderst effektivt. Endnu en fed, fed sang.

LORELEI
Albummets første egentlige ballade – den minder lidt om ’Send Me An Angel’ og er egentlig en anelse overflødig. Ikke fordi den er dårlig, men fordi det er hørt før SÅÅÅÅÅ mange gange.

TURN YOU ON
Så er vi tilbage i midten af 80’erne med det høje tempo, de fede riffs og den lækre melodi. Absolut en af mine favoritter herpå!

LET’S ROCK!
Et tungt, groovy nummer, der igen bekræfter hvad det hele egentlig handler om: ROCK! Igen hér er Scorps på hjemmebane, og det kan tydeligt høres. En fremragende skæring.

SLY
Endnu en ballade fra skuffen. Okay, det er måske lidt groft sagt, men det er sgu lidt samlebånds-agtigt at høre på. Ikke fordi det er dårligt, overhovedet ikke, men det er bare hørt før.

SPIRIT OF ROCK
Et ganske udmærket hard rock-nummer, men uden egentlig at rykke helt vildt i undertegnedes headbanging-gen. Har lidt en snert af at være et fyld-nummer.

THE BEST IS YET TO COME
Albummet slutter med en ganske habil semi-ballade – især omkvædet er ganske fornøjeligt at lytte til, om end noget af teksten måske er lidt 80’er-agtig (”hey-a-hey-o”, hvem fanden finder på at skrive sådan noget???).

Som den opmærksomme læser nok har fornemmet, så er jeg ganske begejstrert for dette album. Det er været voldspillet siden jeg modtog det og jeg har svært ved at se, hvad der i løbet af 2010 skal kunne vippe det af pinden – det er uden tvivl en seriøs kandidat til titlen som ’Årets Album’. Jeg gi’r det i hvert fald karakteren 8,5/10 – en fremragende skive, hvor der i højeste grad er dømt købepligt.