Jettfever

Karakter: 8.5/10

Så er de selvudnævnte Kings Of Metal tilbage med nyt materiale. Andet skud på stammen i deres quadrologi om nordisk mytologi (og starten på deres Asgard saga) skulle være kommet her til sommer, men det er ikke blevet til mere end en EP, der nu udgives (i første omgang kun digitalt) i forbindelse med deres sommertour.

I fraværet af Scott Columbus cykler bandet stadig rundt i tidligere trommeslagere og denne gang er det Donnie Hamzik der er bag gryderne – i øvrigt for første gang siden debuten fra ’82!

Igennem de sidste 15 års tid er mit forhold til Manowar gået fra noget der lignede total besættelse til forsigtig afstandstagen, og det har været med bange anelser og krummede tæer at jeg har taget imod deres sidste par udgivelser (især den bovlamme Die With Honor fra sidste år).

Men måske er der nu lidt lys for enden af tunnelen…

For de fire nye numre der er at finde på Thunder In The Sky viser faktisk rigtig lovende takter. Titelnummeret er typisk Manowar på godt og ondt. Et fedt nummer, men ikke rigtig noget der flytter grænser. ”Father” er en ok, om end lidt kedsommelig, ballade. Eric Adams besidder stadig en formidabel vokal, selvom den snart er dybere end Tom Jones’.

Men der hvor øjenbrynene for alvor hæver sig, er på lukkeren ”God Or Man” og især den helt igennem fænomenale ”Let The Gods Decide”. Læste et sted at det nye album skulle blive mere guitarorienteret end tidligere, og det virker ganske rigtigt som om at Karl Logan har haft mere indflydelse end tidligere, især på disse to numre og han gør det særdeles godt.

Manowar har sgu formået at udvikle og flytte sig lidt, især på ”Let The Gods Decide” – nok det fedeste Manowar nummer i rigtig rigtig mange år. Hvis dette er repræsentativt for det kommende album, så tegner det godt.

Derudover er den allerede nævnte ”Die With Honor” og en nyindspilning af ”Crown And The Ring” også givet med og der er faktisk ok valuta for pengene.

Deres lille mediestunt med at indspille ”Father” nummeret på 16 forskellige sprog gider jeg ikke kommentere mere på, det er sgu for dumt. Glem alt hurlumhejet omkring bandet (især en vis Hr. DeMaio), men hyld dem for et fantastisk bagkatalog, og nyt materiale der trods alt viser lovende takter.