Første gang jeg hørte Arjen var da han spillede i Vengeance, og især ”A-r-a-b-i-a” skiven, var noget jeg slugte råt.
Jeg ved at manden efter det, selv har skabt sin karriere med bla Ayreon, et band jeg måske skal til at lytte til, for denne slags ”Space Metal” kan i den grad være underholdende.
Manden kan sit kram, og denne skive, er ingen undtagelse, men han bliver også understøttet af nogle fede sangere og musikere.
Stilen er vel kan nok bedst betegnes som Semi prog Metal, med masser af flænsende riffs, buldrende trommer og bass, samt Keyboard.
Men selvom tempoet tit skifter, så er dette udspil stadig meget melodisk.
Ikke et album jeg kan sætte på hver dag, men når humøret er til det, så er det altså noget der i den grad rykker.
2020-03-03 06:43:58